Selvom Fredericia Kommune har afsat midler til rene offentlige toiletter, strømmer Fredericias borgere til Murats Özsinlaks restaurant for at låne toilettet – uden at købe noget. Mens kommunen står uforstående tilbage, står Murat frustreret.
For to år siden oplevede Murat Özsinlak flere og flere toiletbesøgende i sin restaurant, uden at folk købte noget – og det bliver kun værre. Foto: Silja Ljungstrøm
Af Silja Ljungstrøm
Der er noget, der lugter i Fredericia – og det er ikke kun de offentlige toiletter.
Restaurantejer Murat Özsinlak fra Den Gyldne Ovn i Fredericia har fået nok af, at byens borgere bruger hans toiletter uden at købe noget. De offentlige toiletter ligger lige ved siden af, men alligevel foretrækker mange at besøge restaurantens faciliteter – og det synes han er skidetræls.
Strømmen af toilettrængende borgere hos Den Gyldne Ovn sker til trods for, at Fredericia Kommune i sit nye budgetforlig ikke har skåret ned på rengøring af toiletterne. Spørgsmålet er derfor, hvorfor folk befinder sig på Murats Özsinlaks toiletter fremfor gågadens wc, og hvad vil kommunen gøre ved dette?
Når man skal, så skal man – men ikke på byens toiletter
For Fredericia Kommune er det en gåde, hvorfor de offentlige toiletter ikke bliver brugt.
Kritikken fra restauranten er forlagt Fredericia Kommunes tekniske udvalg, som står med ansvaret for budgetteringen af rengøring af byens offentlige toiletter. Byrådsmedlemmet Kenny Bruun Olsen fra det tekniske udvalg fortæller, at dette er første gang, han hører om sagen, og derfor er han noget overrasket over situationen.
”Det bør jo ikke være sådan her. De skal henvises til de offentlige toiletter,” siger Kenny Bruun Olsen.
Ifølge kommunens nye budgetforlig, er der ikke blevet skåret i budgettet for rengøring af de offentlige toiletter. Kenny Bruun Olsen fortæller, at de endda bliver gjort rent én gang dagligt.
”Jeg kan næsten ikke tro, at det er på grund af, at der ikke er gjort rent”, forsætter han.
Han mener, at de offentlige toiletter burde være et fuldt funktionelt og rent alternativ for borgerne, og han kan ikke forklare, hvorfor de vælger at gå ind på restauranter som Den Gyldne Ovn i stedet.
Hvis problemet fortsætter, er han dog åben for at tage sagen op i byrådet. Murat Özsinlak afviser ikke, at det kunne blive aktuelt, hvis shitstormen fortsætter. Men han kan også mærke, at hans tålmodighed snart er ved at være brugt op, når folk dagligt går direkte mod toiletterne uden at bidrage til restauranten. Det går både udover hans budget og hans humør.
Fredericia gågades offentlige toiletter er placeret 50 meter fra Den Gyldne Ovn lige ved rådhuspladsen. Foto: Silja Ljungstrøm
Murat betaler prisen for andres skyl
“Jeg skal betale for toiletpapir og lys, som ikke er slukket, for folk der ikke køber noget,” siger Murat Özsinlak frustreret, mens han forklarer, hvordan han har været nødt til at låse bagdøren til restauranten for at begrænse adgangen af toiletbesøgende.
“Jeg er jo blevet politimand nu. Jeg står bag kassen og holder øje med folk i 13 timer hver dag. Det er svært,” fortsætter han.
Murat Özsinlak fortæller, hvordan han er gået fra at være ligeglad med problemet, til direkte at blive irriteret på de gæster, som bare vader ind for at bruge toiletterne eller lader som om, de skal bestille noget. Det er i nogle tilfælde endt med, at han bliver nødt til at smide dem ud.
Han ønsker dog ikke at indføre betalingsordninger eller andre restriktioner for brug af toilettet. Han mener, at det ville skade hans restaurant, og han vil heller ikke løbe rundt med en nøgle for at lukke folk ind og ud. De skal bare spørge pænt eller bestille noget i hans restaurant.
”Jeg synes offentlige toiletter er ulækre”
Hvis byens toiletter er rene, hvorfor foretrækker de så at bruge restaurantens i stedet?
I et interview med nogle af Den Gyldne Ovns gæster, lyder det ikke til, at rengøringen på kommunens faciliteter er det helt store problem – de er generelt bare ikke ved at skide af begejstring for ideen om offentlige toiletter.
”Vi har selv benyttet os af gågadens toiletter, og det har vi ikke lyst til at gøre igen”, siger nogle af de siddende gæster i restauranten.
De vil hellere gå på en café eller restaurant som Den Gyldne Ovn, når naturen kalder. Og det skyldes, at de principielt synes, at offentlige toiletter er ulækre.
Restaurantens gæster forstår godt, hvorfor andre mennesker gerne vil bruge Murat Özsinlaks faciliteter uden at købe noget, men de ville aldrig gøre det selv af respekt for restaurantens ejer.
Murat og kommunen må finde svar
Murat står tilbage med en udfordring, der ikke kun handler om toiletpapir og rengøring, men også om, hvordan han skal balancere mellem at drive sin restaurant og håndtere en konstant strøm af toiletgæster, som ikke er kunder. På den anden side står kommunen med en forvirring over, hvorfor borgerne ikke vil bruge de toiletter, de gør en indsats for at holde rene og tilgængelige.
Om problemet bliver løst, afhænger af, hvad kommunen gøre for sikre, at de offentlige toiletter bliver et mere attraktivt alternativ til byens restaurantfaciliteter. Indtil da står Murat Özsinlak med regningen – og en låst bagdør.
