Category: Politik (Page 1 of 2)

Gratis busser fra næste sommer: ”Får vi flere med, er det en succeshistorie”

Fra august 2025 skal fredericianerne ikke længere have rejsekortet op af lommen, når de vil fra A til B. I Fredericia Kommune er der, i budgetforliget, afsat penge til gratis busser. Næstformanden for Tekniskudvalg tror på, at tiltaget vil få flere til at vælge bussen, men blandt borgerne på gågaden i Fredericia, er der delte meninger.

Bybusserne i Fredericia har kørt på el siden sidste år. Foto: Frederikke Gundlund Nielsen

Af Frederikke Gundlund Nielsen
Lucia Pedersen-Campos

Ifølge Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd og næstformand for Teknikudvalget, bliver mange af Fredericia Kommunens stoppesteder ikke benyttet tilstrækkeligt. Det håber han, vil ændre sig fra næste sommer, når borgerne i Fredericia kan stige på bussen helt gratis. 

”Hvis vi skal kunne forsvare at have busser kørende, så er det altså bedre, at der er nogle, der bruger de stoppesteder, vi har. Får vi flere med, er det en succeshistorie,” siger han.

Hør hvad nogle af borgerne i Fredericia tænker om byrådets beslutning i videoen herunder.


En i rækken
Fredericia Kommune er langt fra de første til at investere i gratis transport. I kommuner som Ærø og Ikast-Brande er busserne allerede gratis, og I sommeren 2023 blev det gratis at tage bussen i Struer Kommune. Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen er passagertallet steget med 37 procent i bybusserne viser en ny optælling fra 2024.  
Karsten Byrgesen forventer, at det nye tiltag også vil få flere fredericianere til at tage bussen. Både fra kommunens opland og i byerne.

”Det vigtige for mig er, at vi har en masse familier, som ellers kan have noget bøvl med at komme frem og tilbage. Det, at det er gratis, er jeg sikker på vil animere en masse mennesker til at tage bussen,” siger han.

Gratis for hvem?
Ifølge budgetforliget, kommer de gratis busser til at koste kommunen 8,7 millioner kroner årligt udover de eksisterende udgifter til driften på 31 millioner kroner. Og ved at lade kommunen betale, er der, ifølge Karsten Byrgesen, penge at spare for borgerne.

”Det er et eksempel på, at vi modtager skattekroner fra vores borgere, men at vi også sørger for, at der kommer nogle tilbage til borgerne igen. For eksempel i form af gratis busser. For mange vil det betyde en stor månedlig besparelse, og det er jeg glad for,” siger han

Det nye budgetforlig for 2025 og frem, vil formelt blive vedtaget på mandag den 7. oktober.

Valgforsker om budgetdrama: “Det vil hjælpe Venstre ved næste valg” 

Som det eneste parti er Socialdemokratiet ikke en del af nyt budgetforlig, som et flertal stemmer igennem mandag. Venstres borgmesterkandidat kritiserer Socialdemokratiets ageren, mens ekspert påpeger, at manøvren styrker Venstres position.

Foto: Silja Ljungstrøm

Af Cathrine de Nijs Johansen

Alle partier i Fredericia Byråd har indgået et nyt budgetforlig. Undtagen Socialdemokratiet der sidder på borgermesterposten. De er nemlig blevet holdt uden for forhandlingerne. Selv siger David Gulløv, der er byrådsmedlem og politisk ordfører for Socialdemokratiet, at forligspartiernes manøvre var en ubehagelig overraskelse.

“Det var et chok. Vi har altid haft åbne forhandlinger og en god dialog i Fredericia. Vi har hele tiden forsøgt at holde døren åben,” siger David Gulløv.

Peder Tind, borgermesterkandidat for Venstre i Fredericia sidder med en anden oplevelse. Han mener ikke, at Socialdemokratiet har faciliteret en åben dialog. Han fortæller, 

“Det har været en vanskelig proces, hvor Socialdemokratiet ikke har behandlet folk, som vi håbede på. Socialdemokratiets budgetforslag er uambitiøst og visionsløst. Så vi har lavet et, der taler ind i vores visioner.”  

Det er den nuværende borgmester, Christian Bro, der har det overordnede økonomiske ansvar for kommunen. Derfor er det usædvanligt, at han og Socialdemokratiet ikke er med i det nye budgetforlig, som et flertal i Fredericia Byråd forventer at vedtage mandag. 

Venstre kritiserer Socialdemokratiets forhandlingsevner 

Valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet påpeger, at budgetforliget er uhensigtsmæssigt, da borgmesteren skal implementere budgettet, hvorfor det også bliver et problem for kommunen.

“Det sker af og til, at borgmesteren bliver holdt uden for døren. Det er grundlæggende et tegn på, at der er noget mistillid til borgmesteren, eller at der ikke har været tilstrækkelig imødekommenhed over for de andre politiske partier,” siger han.

Noget som Peder Tind netop kritiserer Socialdemokratiet for. 

“Der var ikke forhandlingsvilje. Det var ret tydeligt, at man ikke ønskede at have Venstre med. Det er vores fuldstændig klare konklusion.” 

Derudover mener han, at hans socialdemokratiske kolleger ikke har sikret, at alle byrådsmedlemmer har haft de samme forudsætninger i forbindelse med de indledende forhandlinger. 

“Der har ikke været de samme informationer. Det giver et dårligt forhandlingsklima. Socialdemokratiet fortæller, at forligspartierne er uansvarlige. Det er decideret løgn. Sandheden er, at de tømmer kassen hurtigere, end vi gør,” siger Peder Tind.

David Gulløv forstår ikke kritikken og påpeger, at han ikke ser en god grund til, at partiet er blevet holdt uden for forhandlingerne. Alligevel mener han også, at der er plads til forbedring. Han udtaler, 

“Jeg mener ikke, at kritikken er reel, men der er i hvert fald noget, vi har overset.” 

Martin Vinæs Larsen peger på, at der nu ligger en arbejdsindsats forud for borgmester Christian Bro. 

“Borgmesteren har nu en stor opgave i at genopbygge tilliden til de politiske partier, som han gerne vil alliere sig med til næste kommunalvalg,” siger han. 

Valgforsker: Bedre inddragelse kan styrke demokratiet 

Ifølge Martin Vinæs Larsen er det ikke en ideel situation for Fredericia Kommune og heller ikke demokratisk hensigtsmæssigt. 

“Det er ikke en god løsning, men et tegn på et dårligt samarbejdsmiljø. Det klart bedste er, at borgmesterpartiet er med i budgettet.” 

Spørger man Peder Tind, har han en oplevelse af, at samarbejdet imellem forligspartierne har været konstruktivt. 

“Demokrati handler om flertal, og det har vi. Nogle gange er flertallet snævert, og andre gange er det stort,” siger Peder Tind og tilføjer, “det har været noget af det bedste, jeg har været med til rent demokratisk. Det spænder helt fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Det er forbilledligt og et smukt demokratisk håndværk,” siger Peder Tind. 

David Gulløv deler Martin Vinæs Larsen opfattelse og mener, at den nuværende situation kunne have været håndteret anderledes. 

“De kunne have spurgt, om Socialdemokratiet ville være med. Det havde været klædeligt og positivt for demokratiet,” udtaler David Gulløv, men understreger, “vi kan ikke altid samle 21 byrådsmedlemmer. Det har jeg fuldstændig respekt og accept for. Det er demokratiet.” 

Budgetforlig styrker Venstres position uanset strategi 

Martin Vinæs Larsen fortæller, at budgetforliget kan gavne Venstre frem mod næste kommunalvalg i 2025, hvor Peder Tind i øvrigt håber på at blive udpeget som borgmester for Fredericia Kommune. Hvis partierne har god erfaring med at samarbejde om et budgetforlig, kan det også få dem til at samarbejde om at udpege en ny borgmester, uddyber Martin Vinæs Larsen. 

“Jeg håber ikke, det er strategien, men man kan godt have mistanken,” siger David Gulløv fra Socialdemokratiet. 

En strategi som Peder Tind afviser, at Venstre har.

“Jeg vil gerne slå fast, at det intet har at gøre med valget i 2025. Det har udelukkende handlet om at få et budget landet. Hvis Socialdemokraterne er blevet svækket af det, er det i virkeligheden selvforskyldt,” siger han. 

Selvom Peder Tind afviser, at det er Venstres strategi, fortæller Martin Vinæs Larsen, at deres budgetforlig alligevel vil gavne Venstre frem mod næste kommunalvalg. 

“Det er ikke noget, de bare har gjort, fordi det kunne hjælpe dem ved næste valg. Men det vil hjælpe Venstre ved næste valg,” konkluderer valgforsker Martin Vinæs Larsen. 

Ny naturstrategi i Fredericia kommune: Biodiversitet og borgerinddragelse i fokus

Fredericia kommune præsenterede i september deres nye ambitiøse naturstrategi, og inviterede i den forbindelse til borgermøde mandag d. 30. september.

Lillebælt rummer en af verdens tætteste bestande af marsvin. Foto: Fredericia kommunes naturstrategi

Af Mathilde Seiersen Lenskjold

Mandag d. 30. september afholdte Fredericia kommune borgermøde angående deres nye naturstrategi. Mere end 60 borgere var mødt op, og benyttede muligheden for at høre mere, drøfte strategien og komme med input.

Borgerinddragelse som prioritet i naturstrategien

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen (C), som er formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, er det vigtigt med borgerindragelse, da det giver borgerne en følelse af medbestemmelse og medejerskab:

“Det er ikke lige alle der sætter sig ned og skriver et høringssvar, derfor var det vigtigt for os at facilitere en anden måde for borgerne at blive hørt. Det er supervigtigt, at borgerne føler sig hørt, når beslutninger om fx vores fælles natur skal træffes,” siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Biodiversiteten og de gode naturoplevelser i centrum

Strategien er udviklet med henblik på at beskytte biodiversiteten og give gode naturoplevelser til borgerne, som er vigtigt for sundhed og trivsel, fremgår det af kommunens hjemmeside. Implementeringen skal overses af Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Syv indsatsområder for naturen

Strategien er delt op i syv forskellige indsatsområder:

  • Kysten og havet
  • Den lysåbne natur
  • Vandløbene, søerne og ådalene
  • Skovene
  • Byernes natur
  • Vild variation og formidling
  • Naturoplevelser samt udvalgte hotspots

Til mødet havde borgerne mulighed for at komme med input til alle syv områder, og de notater der blev taget under mødet, er nu i gang med at blive behandlet. Notaterne forventes lagt op på kommunens hjemmeside i løbet af næste uge.

Du kan som borger i Fredericia kommune, sende dit høringssvar til naturstrategi@fredericia.dk senest den 20. oktober 2024.  

Hele naturstrategien kan læses via link: https://www.fredericia.dk/da/voresnatur

Lokal børnehave overlever, men besparelser lurer: “Vi er lidt nervøse hvert år” 

Står det til et flertal i Fredericia Byråd beholder Børnehaven Stendalen sin almenafdeling. Både forældre og politikere er glade for beslutningen, men besparelser på ledelsesniveau skaber bekymring. Samtidig kritiseres forvaltningens sparekatalog for ikke at tage højde for utilsigtede konsekvenser, selvom den selv mener, at der er blevet handlet efter bogen. 

Illustration lavet af AI-værktøjet DALL E. 

Af Cathrine de Nijs Johansen 

Børnehaven Stendalen ser alligevel ud til at kunne beholde deres almenafdeling udover deres specialafdeling for børn med særlige behov, så børn med og uden handicap fortsat kan gå sammen. I hvert fald hvis det står til et flertal i Fredericia Byråd, der mandag skal stemme et nyt budgetforlig igennem. 

“Det er jeg helt vildt glad for,” siger Martin Lorenzen, der er far til en dreng, der er visiteret til en af børnehavens specialpladser. 

For ham at se er det en fordel for børnene, at de omgås hinanden. 

“Det er en af det stedets kompetencer. Børnene med specialplads er i direkte kontakt med almindelige børn. Man er jo speciel, men man får stadigvæk lov til at være en del af verden og spejle sig i almindelige børn,” fortæller Martin. 

I et sparekatalog fra Fredericia Kommunes forvaltning var der lagt op til, at Børnehaven Stendalen skulle spare 625.000 kroner i alt på en lederstilling, der samtidig betød, at man var nødt til at lukke børnehavens almenafdeling. 

Politisk flertal mod lukning af almenafdeling i Stendalen 

Som del af det nye budgetforslag nedstemte Børne- og skoleudvalget forslaget om at spare en leder væk og lukke almenafdelingen i Børnehaven Stendalen og rykke børnene til en anden institution som del af besparelsen. Nu ser børnehaven ud til at beholde begge afdelinger, men fremadrettet kun med én leder i stedet for to. 

Pernille Jensen, der er sidder i Fredericia Byråd for Venstre, har som del af byrådets Børne- og skoleudvalg har hun været med til at nedstemme forvaltningens forslag. 

“Vi flytter ikke almenbørnene væk eller sparer på normeringerne. Vi sparer en leder væk,” siger hun. 

Pernille Jensen fortæller, at Børne- og skoleudvalg ikke syntes, det var en god idé at lukke almenafdelingen, hvorfor det nu kun er en leder, som et flertal i byrådet ønsker at spare væk. 

“Vi har nedstemt det sparekatalog, der kom igennem Børne- og skolevalget. Der har ikke på noget tidspunkt været taget politisk stilling til, at det var en god idé. Det stemmer vi ikke for, og vi har heller ikke taget det med i vores budgetforlig,” siger hun. 

Da Martin Lorenzen hørte om de potentielle besparelser, var han langt fra begejstret. 

“Efter en lang og bøvlet kamp fik vi ham i specialpasning, så det var ret demoraliserende at finde ud af, at de overvejede at lukke det almene ved siden af,” udtaler han. 

Han tilføjer, “jeg syntes, det var et ubegavet træk at flytte en masse børns og forældres dagligdag for en lille gevinst på 625.000 kroner. Der er ingenting i et kommunalt budget. Det virkede helt håbløst. Især fordi det er en rigtig velfungerende børnehave.” 

Anna Sophie Espersen: Manglende beregninger kan koste kommunen dyrt 

Anna Sophie Espersen, der er formand for forældrebestyrelsen i Børnehaven Stendalen kritiserer forslagene fra forvaltningens sparekatalog. Hun mener ikke, at man har været grundig nok med at udregne, hvilke utilsigtede økonomiske konsekvenser det har for kommunen at flytte almenafdelingen. 

Anna Sophie Espersen oplyser, at der både har været fejl i antallet af børn og specialpladser, og at man ikke har tænkt over, hvilke juridiske konsekvenser det har for kommunen at lukke almenafdelingen. Lovgivningen for en specialinstitution uden en almenafdeling er nemlig anderledes sammenlignet med en specialinstitution med en almenafdeling, som Børnehaven Stendalen er i dag, oplyser hun. 

Hvis man valgte at lukke almenafdelingen, ville det altså være dyrere for kommunen på længere sigt, end hvis man beholder den. Og det har man i sparekataloget ikke taget højde for, mener Anna Sophie Espersen. 

“Det er ærgerligt, at der bliver sendt spareforslag ud, som ikke er ordentligt undersøgt og er fejlbehæftede. Det er utrygt, og man risikerer, at de politikere, der skal træffe beslutningen, kommer til at tage nogle beslutninger på et fejloplyst grundlag.” 

Anna Sophie Espersen er dog glad for, at Børne- og skoleudvalget i forbindelse med forældrebestyrelsens høringssvar nedstemte forslaget om at spare almenafdelingen væk. 

Karen Heebøll, der er direktør for Familie, Børn og Læring i Fredericia Kommune, fortæller i svar på kritikken fra Anna Sophie Espersen, at man fra kommunen side har handlet efter bogen. 

“Vi driver Stendalen efter dagtilbudsloven, og det vurderede vi, at det ville vi kunne fortsætte med. I det spareforslag oplyser vi, hvad vi skal; hvad konsekvenserne er og hvad spareforslaget består af. Vi har lagt det frem til politikerne, som vi ser det,” fortæller Karen Heebøl. 

Inkluderende fællesskaber giver børn muligheder 

Pernille Jensen er selv tilfreds med beslutningen, om at beholde almenafdelingen og nævner, at Børnehaven Stendalen netop har succes med en almen- og specialafdeling samme sted. 

“Der er gode erfaringer med at have almenområdet sammen med specialområdet. Det har været sådan hele tiden i Stendalen, hvor børnene lærer hinanden at kende, og det har folk været meget glade for. Så det ønsker vi ikke at ændre på,” siger hun. 

Det samme mener Anna Sophie Espersen, der udover praktiske fordele også nævner, hvilke sociale goder, det har for børnene at gå på den todelte institution. 

“Alle ved, at et godt børneliv er at få lov at føle sig som en del af et inkluderende fællesskab. Når man blander børnene, så giver du dem muligheden for, at begge børnegrupper kan indgå i nogle sociale sammenhæng, som de ellers ikke ville få mulighed for,” fortæller Anna Sophie Espersen. 

Hun er samtidig glad for, at forældre til børn på almenafdelingen stadig får mulighed for at tilvælge Børnehaven Stendalen fremadrettet. 

Ledelsesændringer skaber bekymring for kvalitet og arbejdsmiljø 

Pernille Jensen fra Venstre mener ikke, at forældre eller børn vil opleve negative konsekvenser ved kun at have en leder fremadrettet. Hun påpeger, at det handler om en ændring af ledelsen, og at det ikke vil påvirke børnehaven negativt. 

“Vi regner med, at Stendalen bliver lige så velfungerende, som den er i dag, og i og med at vi ikke skærer på normeringerne. De kan fortsatte, som de gør i dag. Det bliver bare med en leder. Vi mener godt, at man kan være leder for begge dele samtidig ligesom i andre børnehaver. Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle have to ledere,” forklarer hun. 

Dog mener Anna Sophie Espersen, at det er problematisk, at der stadig skal spares på en leder. En beslutning, som hun mener, kan få store konsekvenser for en institution som Børnehaven Stendalen, da lederne varetager mange forskelligartede opgaver. Hun fortæller, 

“Der er en overordnet strategi i kommunen om, at man ønsker mindre ledelse, og det er et problem. Stendalen er et anderledes tilbud, hvor der er et større ledelsesbehov,” siger hun. 

Anna Sophie Espersen tilføjer, “vi frygter, at vejledningen til forældre bliver sværere tilgængelig og at arbejdsmiljøet for personalet bliver forringet, og at man derfor ikke kan fastholde sit personale. Det viser, at politikerne ikke har en stor forståelse for, hvordan hverdagen egentlig fungerer.” 

Hun udtrykker stadig en bekymring for de langsigtede konsekvenser det kan have at skære ned på ledelsen, selvom hun er glad for, at et flertal ønsker at bevare begge afdelinger. 

“Der var også besparelser i vores daginstitution i sidste års sparekatalog. Så vi ser en ærgerlig tendens til, at man skal være lidt nervøse hvert år, hvis man er på specialområdet i Fredericia Kommune,” afslutter Anna Sophie Espersen.

Pernille Jensen understreger, at budgetforliget er landet et godt sted, og at man ønsker at bevare institutionen, som den er, og at man ikke kommer til at gå på kompromis med kvaliteten, hvis det besluttes, at der fremrettet kun skal være en leder. 

“Vi er tilfredse med, at det er endt, hvor det er endt, og vi synes, at det er et rigtig godt budgetforlig. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at stemme for,” afslutter Pernille Jensen fra Venstre om mandagens afstemning om budgetforliget. 

Regeringen vil afskaffe HF: Byrådet er positive, men de studerende er skeptiske

Siden 1967 har den toårige HF-uddannelse eksisteret, men det skal være slut nu. Regeringen vil erstatte den med en ny treårig uddannelse, som visse elever er skeptiske overfor.

Ved Erritsø i udkanten af Fredericia ligger den store skole, IBC, som blandt andet huser HF uddannelsen.
Foto: Victoria Burgdorf

Af Victoria Burgdorf

Tirsdag d.1. oktober åbnede folketinget atter igen. Her oplyste undervisningsminister, Mathias Tesfaye, at regeringen snart vil præsentere en ny reform af ungdomsuddannelserne. De har nemlig i sinde at lægge 2 milliarder til side om året indtil 2030, hvor reformen skal træde i kraft, hvis den bliver vedtaget.

HF eleverne har nogle betænkeligheder
I Fredericia findes der hele to HF-tilbud – en i byen på Fredericia Gymnasium, og en på IBC ved Erritsø. Spørger man eleverne på IBC HF er de især positive overfor de lavere adgangskrav det vil medføre. Dog har de også deres forbehold. Flere nævner blandt andet, at de håber, der vil blive taget højde for de ordblinde, der lige nu har mulighed for at tage en treårig HF, hvor man kan få ekstra støtte til at færdiggøre sin uddannelse. Derudover kan de have betænkeligheder over den erhvervsfaglige del.

”Jeg ved jo ikke lige, hvilken retning jeg vil efter HF, så håber ikke den er for målrettet mod et bestemt erhverv”

Sådan lyder det fra den 21-årige Emilie Andreasen, der er i gang med sit 2. år af HF’en i Fredericia.

Hen i det uvisse
Det som udspillet i alt sin enkelthed går ud på, er at erstatte HF’en med den treårige EPX. EPX’en vil være mere erhvervs- og professions rettet end de andre treårige uddannelser. Om der bliver taget højde for de ordblinde, vides ikke endnu.

Sandheden er, at der på nuværende tidspunkt ikke er mange der reelt kender til reformens detaljer.
Spørger man byrådspolitikker, Anette Hyre-Jensen (A), der er talsperson for Fredericias Unge- og uddannelsesudvalg, er de positivt stemte.

”Jeg er positiv i den retning, at hvis det kan få flere til at tage den her mere erhvervsrettede linje, så er det kun godt. Jeg gætter på det vil få betydning for ca. 120 unge mennesker i Fredericia, og det kan jeg kun se det positive i.”

Hun erkender dog, at hverken hende eller andre i byrådet på nuværende tidspunkt har et dybere kendskab til det. Af samme årsag kan hun ikke svare på, hvordan det vil påvirke dem, der nyder godt af den treårige ordblinde HF.

Fredericia Kommunes hjemløse skal ikke længere udsættes for inklusion – og det er et skridt i den rigtige retning

Fredericia Kommune har lagt en ny strategi, som de håber, vil være en mere permanent løsning, for at få kommunens hjemløse borgere i bolig.

Foto: William Øster Enstrøm

Af William Øster Enstrøm

Efteråret er over os. Bladene falder af træerne og brisen bider i kinderne. Perfekt vejr til at låse sig inde i sit hjem og gemme sig under sit varme tæppe. Men for 65 mennesker i Fredericia, er det ikke en mulighed. Derfor har byrådet nu vedtaget en ændring i deres strategi, med forhåbninger om at få flere af de hjemløse fra gaden, ind i et varmt hjem. 

Mere Housing First
Fredericia Kommune har nemlig besluttet at afvikle deres inklusionsboliger, for at erstatte dem med udslusningsboliger. En beslutning, som Kirsten Hassing Nielsen, næstformand for senior- og socialudvalget i Fredericia er tilfreds med.

”Det har givet noget utryghed for borgerne, og har bare ikke haft den optimale hensigt, og nu har der så vist sig at være en bedre mulighed,” fortæller den konservative politiker.

Inklusionsboligerne er kendetegnet ved, at de er midlertidige. Borgeren kan bo der i op til to år, hvorefter de bliver flyttet til et nyt sted, medmindre de selv har fundet et permanent sted at bo. Og lige netop den midlertidige løsning strider imod de nationale retningslinjer, som opfordrer til at følge Housing First-tilgangen.  

Hvad er Housing First?

Hjemløshedsreformen fra 1. oktober 2023, søger at udbrede Housing First-tilgangen på national plan. Centralt for Housing First-tilgangen er en personlig tilgang til hver hjemløs. Hver borger er forskellig, og det kræver derfor en holistisk tilgang, at få den boligløse borger i et hjem. Det indebærer, at borgeren først og fremmest tilbydes en bolig og sideløbende får specialiseret støtte både økonomisk og personligt. Social- og boligstyrelsen opsummerer tilgangen i disse principper:

  • Boligen som en basal menneskeret
  • Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
  • En forp­ligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
  • Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
  • Adskillelse af bolig og støttetilbud
  • Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
  • Recovery-orientering
  • Skadesreduktion.

Kilde: Social- og boligstyrelsens hjemmeside

Den permanente løsning
Kommunen fokuserer altså nu i stedet på udslusningsboliger. Her kan borgeren bo med støtte i op til fem år, hvorefter de har mulighed for at blive boende permanent. Og det er ikke kun byrådet, der er tilfredse med denne ændring. Begejstringen er også til at mærke hos Bjarne Dahlmann, der var leder for Kirkens Korshær i Fredericia i 11 år, indtil han trådte ned i juli. Han har nemlig oplevet, at lige netop den midlertidige løsning ikke var til gavn for de hjemløse.

”Når man skal være ude efter to år, så er man jo ikke lige så rodfæstet i lejligheden, fordi man ved, det er en begrænset periode,” fortæller han.

Ifølge Bjarne Dahlmann medfører det, at de hjemløse borgere hverken føler sig hjemme i deres lejligheder eller er sikre på, om det overhovedet er besværet værd at flytte ind i en inklusionsbolig. Og udslusningsboligerne er derfor en kærkommen implementering.

Individet skal være i fokus
Selvom begejstringen for udslusningsboligerne er stor, er der dog ikke nødvendigvis tale om en løsning, der passer til alle.

“Langt de fleste får rigtig meget glæde af at komme ud i en almindelig lejlighed, men der er jo bare en restgruppe, der har brug for noget andet,” fortæller Bjarne Dahlmann.

Og det er en udfordring som næstformand for senior- og socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, har bemærket.

“Selvom det måske er den samme målgruppe, er det jo individuelle udfordringer og dermed også løsninger,” fortæller hun.

En omfattende proces

Christina Lykke Kaldahl, der er specialkonsulent hos Social- og Boligstyrelsen, er enig i, at dette er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en simpel løsning. For selvom Housing First strategien, i hendes optik, ikke har nogen svagheder for borgeren, er hun ikke blind for, at det er yderst omstændigt for kommunerne.

”Der er tale om en meget stor omlægning, så det kommer til at tage år, før vi ser de fulde effekter,” fortæller hun.

Det kræver derudover massiv koordination indbyrdes i kommunen, netop fordi tilgangen er helhedsorienteret og derfor omfatter både bolig, visitering og støtteindsats. Bjarne Dahlmann, der i sin tid som leder for Kirkens Korshær, havde meget samarbejde med kommunen, ser dog lyst på kommunens mulighed for at lykkes.

”Vi lykkedes med samarbejdet mellem kommunen, boligforeningen og civilsamfundet, og det håber jeg, man vil bære videre i det nye. Og det tror jeg også på,” fortæller han.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén