Onsdag lagde det norske skib MS Nordstjernen til i Fredericia Havn. Det er ét af i alt tre krydstogtanløb på bare en uge. Men du skal måske skynde dig, hvis du er krydstogtskibsentusiast. Ifølge formanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er krydstogtturister i det fremtidige bybillede ikke en garanti. 

MS Nordstjernen kan allerede opleves igen mandag den 7. oktober. Find mere information på visitfredericia.dk. Foto: Sebastian Wiis

af Sebastian Wiis

Det vrimlede ikke med lokale tilskuere til MS Nordstjernens anløb onsdag morgen. Det burde der måske, fordi det kan blive et sjældent syn i fremtiden, hvis Fredericia Havn tvinges til at implementere landstrøm til krydstogtskibene. Ikke desto mindre blev både skib, besætning og gæster budt varmt velkommen af Fredericia Kanonlaug og musik ved Postorkestret på en ellers kold morgen med bølgeskvulp, der både kunne ses, høres og smages. 

Gæsterne elsker Fredericia, men er det nok? 

Lone Østergaard, der er turisme- og krydstogtkoordinator for Visit Fredericia, har oplevet stor begejstring fra de mange turister, der ankommer med skibene. Hendes primære opgave er at sikre, at gæsterne får en god oplevelse og bliver modtaget med åbne arme, hvilket mange af dem kvitterer for. 

“Jeg mærker, at krydstogtgæsterne kommer op og takker os for vores nærvær og samarbejde, fordi det nedprioriterer mange andre byer. Der kommer folk forbi Fredericia, især ombord på norske og tyske skibe, og de kommer med høj sandsynlighed tilbage på et eller andet tidspunkt, ” fortæller hun. 

Østergaard ser krydstogtturismen som en positiv markedsføring af Fredericia, der kan lokke flere og flere tilbage til byen. Og ifølge hende er den personlige og varme velkomst altafgørende. Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Nielsen, sætter ligeledes stor pris på kommunens turister, men han har sine bange anelser når det kommer til klimabelastningen, hvad angår krydstogtskibene. 

“Sådan et krydstogtskib bruger bare sindssygt meget energi, og det er jo også derfor, at de har et relativt stort CO2-aftryk,” udtaler han. 

Fredericia står altså over for nogle svære valg, hvis byen vil bevare sin status som krydstogtsdestination. Og det er på trods af, at de mange krydstogtgæster bringer penge til byens forretninger og en vis stolthed til lokalbefolkningen.

“Det er klart, vi gør os lokale klimaorienterede overvejelser omkring Fredericia Havn som krydstogtsdestination, fordi vi kan godt lide vores turister, men vi kan også godt lide miljøet,” siger Nielsen.  

Kan landstrøm være løsningen i Fredericia?

For at reducere miljøbelastningen fra krydstogtskibene er en af de mest oplagte løsninger landstrøm, hvor skibene tilsluttes elnettet i stedet for at bruge deres motorer, mens de ligger i havn. Men ifølge Tommy Nielsen er det usandsynligt, at Fredericia vil investere i landstrøm til krydstogtskibe. 

“Det bliver få havne, der investerer i landstrøm til krydstogtskibe, og jeg tror, det er usandsynligt, at Fredericia bliver en af dem. Det er ganske enkelt for dyrt,” forklarer han og tilføjer, at der ikke kan laves en økonomisk bæredygtig business case ud af det. 

Selvom der er landstrøm ved Fredericias industrihavn, er forskellen på containerskibe og krydstogtskibe enorm. Containerskibe bruger væsentligt mindre strøm, da de ikke har flere tusinde gæster ombord, der skal serviceres, hvilket gør det meget dyrere at implementere landstrøm til krydstogtskibene. 

Hvad er landstrøm?
  • Krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen, kan tilkoble sig landstrømsanlæg og modtage grøn strøm fra f.eks. danske vindmøller i stedet for at lade dieselmotorerne køre.
  • Fire af de største krydstogtrederier i verden er blandt 19 rederier, der har skrevet under på hensigtserklæringen om brug af landstrøm i Østersøen hurtigst muligt og senest i 2024.
  • Landstrøm begrænser luftforureningen, og det er godt – både for borgerne i de byer hvor havnene ligger, og for de der arbejder på havnene. 

    kilde: maritimedanmark.dk

Balancen mellem turisme og miljø

Med udsigten til en fremtid, hvor krydstogtskibe i stigende grad kun vil anløbe havne, der kan tilbyde landstrøm, kan Fredericia risikere at miste en del af sin krydstogtturisme. Og dilemmaet for Fredericia bliver så: på den ene side er der glæden ved turisterne og den økonomiske gevinst, de bringer, og på den anden side er der de stigende krav om at reducere byens klimaaftryk. 

Byens fremtid som krydstogtdestination hænger i en balance mellem økonomi, miljø og politik. Mens krydstogtturisterne fortsætter med at strømme til Fredericia og nyde byens charme og historie, bliver det afgørende, om byen kan følge med de teknologiske og miljømæssige krav, som fremtiden bringer.