I lørdags vandt Sarah Haulrik DM i Rally, som codriver, sammen med sin makker Jacob Egholm i klassen RC5. De har igennem fem løb i år kæmpen om titlen. Det hele kulminerede i lørdags da sjette og sidste løb i kampen om DM-titlen blev afholdt.
Siden hun var 14 år gammel, har Sarah Haulrik være såkaldt codriver. Og i lørdags vandt hun med sit team, og ”maindriver” Jacob Egholm DM i klassen, der hedder RC5. Foto: Rebekka Hollænder Siden hun var 14 år gammel, har Sarah Haulrik være såkaldt codriver. Og i lørdags vandt hun med sit team, og ”maindriver” Jacob Egholm DM i klassen, der hedder RC5. Foto: Rebekka Hollænder
Af Rebekka Hollænder
Man ville måske gå forbi hende på gaden og tænke, at hun var en helt almindelig Fredericianer, men bag det lange brune hår, og det rare smil gemmer sig en ”need for speed”.
Ikke uden forhindringer
”For 7-8 år siden kørte jeg med en, hvor vi i slutningen af sæsonen havde en rimeligt heftig afkørsel, hvor vi røg rundt på taget og ind i nogle træer. Jeg havde så stor skyldfølelse, som jeg ikke kunne ryste af mig. Og så længe jeg ikke stolede på mig selv, så kunne jeg heller ikke sætte mig ind i en bil og forvente at andre ville stole på mig, så der trak jeg mig en 3-4 år.”
Den vigtige rolle som codriver tager Sarah meget seriøst. Hun satte sig allerede i en Rallybil som codriver sammen med sin far, da hun var 14 år. Heldigvis skulle styrtet ikke gøre en ende på den mangeårige karriere.
Med hjælp fra en mentalcoach, som har hjulpet hende til at tænke positivt, og se sejr for sig kæmpede Sarah sig nemlig ind i bilen igen.
”I forhold til mental coaching, handler det om at fokusere på de positive ting, og om at manifestere ting, hvor kliche det end kan lyde. I stedet for at sige at jeg gerne vil være danmarksmester, så fortæller jeg mig selv, at jeg er det.”
Det var en kæmpe forløsning at vinde DM fortæller både Sarah og Jacob. Foto: Steffen Knudsen – SKphoto.dk
Om Rally
Rally er en motorsport, hvor holdindsats er vigtig.
Racerkøren sidder nemlig ikke alene i bilen. Der er også en såkaldt codriver. Codriverens opgave er på forhånd at kende banen, og sammen med køreren lægge en plan for, hvordan banen skal køres.
Banerne er offentlige veje, som spærres af til løbene. Banerne kan både indeholde grus og skov, og derfor er planlægning af kørsel vigtig. Løbet er delt ind i zoner, hvor man skal køre rigtig hurtigt, men under hele løbet er det tiden, der afgør, hvem vinderen bliver.
Comments are closed.