Svømmeskolelederen Nellie Dahl vil gerne skabe et miljø, hvor ansatte og frivillige får plads til at udvikle lederkompetencer, og dermed kan sikre klubbens fremtid.
Fra venstre: Ida Ellermand Hald (ansat), Isabella K. L. Jensen (ansat), Nellie Dahl (svømmeskoleleder), Peter Loncar (Frivillig, PR ansvarlig). Foto: Victoria Burgdorf
Af Victoria Burgdorf
I sommeren 2023 tog Fredericia svømmeklub en beslutning. De valgte at ansætte en lønnet daglig leder. Til forandring fra tidligere, hvor den daglige ledelse hvilede på de frivilliges skuldre. Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Siden da har de oplevet større tilfredshed blandt medlemmer og ikke mindst de ansatte.
Du kan godt!
Ida Ellermand Hald og Isabella Jensen, der begge har haft deres daglige gang i klubben siden de var børn, er nu blevet ansatte. De er begge en del af det nyere ’ung til ung koncept’, klubben har indført.
Det går mere præcist ud på, at unge trænere, som Ida og Isabella, får viden og sparring fra deres sportschef og tidligere OL deltager, Örn Annarson. Den viden skal de forsøge at give videre til en anden yngre træner, og derved agere mentor for dem. På den måde forbliver deres viden og kultur i klubben, også når de en dag skal videre derfra.
Spørger man de unge selv, er de glade for ordningen.
”At der er en, der giver dig ansvar, og siger til dig, det kan du godt! Det var bare vildt stort for mig, og jeg fandt jo også ud af at jeg faktisk godt kunne. Det giver mig også bare lyst til at blive på den her arbejdsplads”
Sådan lyder det fra den 20-årige Ida Ellermand, når man spørger hende, hvad hun får ud af mentorordningen.
Ansvarsboomerang
Nellie Dahls håb er, at de frivillige og ansatte føler sig set, hørt og anerkendt. Og at det fortsat vil resultere i et godt fællesskab, hvor de unge har lyst til at blive. Spørger man Ida og Isabella, er der noget der tyder på, at det bestemt er lykkes, netop på grund af mentorordningen. Nellie selv forklarer, hvordan hun mærker, at jo mere hun giver, jo mere får hun tilbage.
”Skyd boomerangen ud, fordi den rammer meget federe og hårdere når den kommer tilbage.”
Comments are closed.