Den moderne legeplads trækker besøgende fra både nær og fjern til Madsbyparken i Fredericia. Her kan familier nyde en dag fyldt med leg, dyreliv og hyggelige oplevelser i det fri.
Af Kasper Ganzhorn Petersen
Hvis man spørger et barn hvad en god legeplads indebærer, vil svaret nok været noget i retningen af gode gynger, hurtige rutschebaner og eventuelt også et par dyr man kan kigge på. Og så gør det nok heller ikke noget, at der er en god is-butik tæt på.
Alt det – og mere til – kan Madsby Legepark i Fredericia krydse af på listen. Og det får gæster fra omkringliggende byer til at valfarte til legepladsen. Om sommeren er det ikke unormalt, at der er 400-500 gæster om dagen, fortæller medarbejder i Madsby Kiosken, Farid Hamo. ”Det har været en stor succes med legepladsen herude. Om sommeren er der konstant kunder, og alle tre kasser er åbne” fortæller han stolt og peger på butikkens tre kasseapparater. ”Vi er nok 5-6 stykker på arbejde i den periode” fortæller Farid Hamo.
Farid Hamo klar ved disken.
Faktaboks:
Legepladsen befinder sig i Madsbyparken i den vestlige del af Fredericia. Kommunen investerede tilbage i 2017 op mod 70 millioner for at løfte hele området, herunder legepladsen, nye shelters, dyreliv i form af grise, skildpadder og geder, samt de omkringliggende fodboldbaner.
Geder og skildpadder nyder solen i Madsbyparken.
Fra søn til barnebarn
Selv på en på en kold oktoberdag, er der stadig mange besøgende på legepladsen. En af dem er Michael Berg, der har besøgt legepladsen i mere end 20 år. Først med hans søn, og nu med hans barnebarn. De kommer fra Middelfart, men kører glædeligt over Lillebæltsbroen for at benytte de gode legefaciliteter. ”Børnene elsker det. Vi har også børnebørn fra Grønland, og når de er på besøg her i Danmark, så skal vi også altid herud og kigge. Legepladsen er god, men det er også virkelig fedt at der er noget dyreliv i form af skildpadder og geder herude”, fortæller Michael Berg, inden han spørger han barnebarnet ”om gyngerne spiller max?”. Ja, er svaret helt uden tøven.
Michael Berg og andre besøgende peger på, at grunden til mange bliver ved med at vende tilbage, skyldes de gode faciliteter, dyrelivet samt muligheden for at tilkøbe mad og drikke.
FC Fredericia nyder godt af at leje mange spillere, fortæller direktør Stig Pedersen. Samtidig peger to udlejede spillere også på, at der er stor læring at hente i, at være udlejet til den fredericianske klub.
Holdkammeraterne Adam Nygaard og Jonathan Lindekilde poserer på deres nye midlertidige hjemmebane.
Foto: Kasper Ganzhorn Petersen
Af Kasper Ganzhorn Petersen
I FC Fredericias sponsorlounge sidder førsteholdet og spiser frokost efter træning. Jokes og god stemning præger middagsbordene på klubbens hjemmebane, Monjasa Park. Men det bliver kortvarigt afbrudt af en holdleder der lige skal høre, hvem det er, der har glemt at slukke billygterne på en rød Volkswagen, der holder ude på parkeringspladsen. Hun når næsten ikke at færdiggøre sætningen, inden truppen peger og griner i retningen af den skyldige. Det koster til spillernes bødekasse. Sådan må det være.
Den løse og venskabelige jargon er et godt indblik i stemningen i klubben for tiden. Den er hjulpet fint på vej af de mange gode resultater, som byens hold har leveret her i starten af sæsonen. I skrivende stund bokser FC Fredericia nemlig noget over sin vægtklasse, hvis man sammenligner deres økonomiske muskler med de omkringliggende konkurrenter i tabellen. I sidste spillerunde blev det til en sikker 3-0 sejr over københavnerne fra B.93, hvilket sender FC Fredericia op på en øjeblikkelig 2. plads i landets næstbedste række. Fastholder de rødklædte fredericianere den position resten af sæsonen, står den på Superliga for første gang i klubbens historie fra næste sommer.
Sportsligt løft
Den gode og venskabelige stemning, samt de flotte sportslige resultater, er på trods af at den nuværende trup ikke har spillet sammen i ret lang tid. Ovenikøbet ved seks af klubbens spillere, at deres tid i Fredericia er forbi, når deres lejeaftaler udløber. Men det er ikke nogen hæmsko, mener direktøren siden 1996, Stig Pedersen. De sportslige resultater, siden klubben etablerede et strategisk samarbejde med de firedobbelte danske mestre fra FC Midtjylland, taler for sig selv. ”Vi kan jo bare se, at i de seks år vi har arbejdet sammen med FC Midtjylland, der har vi arbejdet os op i tabellen,” fortæller han.
Det strategiske samarbejde går ud på, at FC Midtjylland udlejer deres talenter til FC Fredericia, så de kan få værdifuld seniorerfaring og klargøres til midtjydernes førsteholdstrup. Omvendt får FC Fredericia fat i spillere med en kvalitet ”der ikke havde været mulige under normale omstændigheder”, fortæller Stig Pedersen.
Nogen af de spillere som Stig Pedersen omtaler, har i de tidligere år været Oliver Sørensen og Elias Olafsson der nu begge spiller fast for FC Midtjylland. Nigerianske Raphael Onyedika startede ligeledes hans seniorkarriere i FC Fredericia på udleje fra FC Midtjylland, og i dag er han en fast del af midtbanen hos Club Brugge, der deltager i verdens fornemste klubturnering, Champions League.
Stig Pedersen på hans kontor
Foto: Kasper Ganzhorn Petersen
Skridt i den rigtige retning
De næste der håber at tage springet ind på den helt store scene, er 19-årige Adam Nygaard og 18-årige Jonathan Lindekilde, der er på udleje fra netop FC Midtjylland. For dem er FC Fredericia et godt skridt på vejen mod den drøm. For klubben tæt på Lillebæltsbroen kan nemlig give dem værdifuld seniorerfaring, som de har efterspurgt i lang tid, fortæller de.
”Det med at få noget spilletid på et højere niveau end vi er vant til, og slås med nogen der måske også er lidt bedre end en selv giver virkelig meget. Det er lidt det vi har søgt efter, i stedet for at tage et år mere på U19”, fortæller 3-0 målscoreren fra seneste kamp mod B.93, Jonathan Lindekilde. Hans holdkammerat, Adam Nygaard, bakker ham op:
”Jeg synes allerede jeg kan mærke, at udviklingen går den rigtige vej. I de første par kampe jeg har været med i, mærker man at det er noget helt andet end U19-fodbold. Jeg føler, at hvis jeg sammenligner det med mine første par kampe og træninger, så synes jeg der er sket noget siden”.
Også på det personlige plan oplever Lindekilde og Nygaard en udvikling. At blive kastet ud i nye rammer, og kunne indgå en helt ny gruppe på et socialt plan er vigtigt læring. Og så har Adam Nygaard også lært, at han skal spise op, hvis han skal blive stående, når der kommer skuldertacklinger i 1. division.
Chef i egen butik
Spillerne er i højere grad chef i egen butik, ifølge Stig Pedersen. Dermed kunne det være nærliggende at tænke, at nogle spillere ikke vil give alt for klubbens logo, hvis tidshorisonten ikke strækker sig længere end et 12 måneders lejeophold. Men historikken viser noget andet, siger den erfarne direktør. Han har i høj grad oplevet, at de spillere der har været forbi klubben har købt ind på hvad FC Fredericia kan tilbyde. Et skridt på vejen mod topklubberne.
”Spillerne er lidt mere mobile i dag. De har ikke så meget klubfølelse, som nogen spillere godt kunne have for 10-15 år siden. Man ser det i højere grad som et arbejde, og man vil gerne arbejde det bedste sted til den bedste løn”, fortæller Stig Pedersen og fortsætter:
”Det er en god historie for alle, hvis du spørger mig. Både for os som klub, men også for den udlejende klub og de udlejede spillere”.
Plejehjemmet Stævnhøj i Fredericia Kommune har fået bevilget midler til en digital løsning, der skal hjælpe beboere og plejehjemmets ansatte med et svært og komplekst sygdomsforløb. Afdelingsleder Louise Jeppesen er positivt afstemt, og det er med god grund, fortæller en forsker i demens.
Foto: Kasper Ganzhorn Petersen
Af Kasper Ganzhorn Petersen
Billeder og videoer kan danne grobund for relations dannelse mellem demensborgere og de ansatte på plejehjemmene. For borgere med demens kan det i nogle tilfælde være umuligt, at tænke tilbage på livets mange minder og oplevelser, men det skal plejehjemmet Stævnhøjs nye tiltag gerne hjælpe med at vække til livs igen, fortæller afdelingsleder Louise Jeppesen.
Derfor har Stævnhøj fået bevilget midler til en mobil lysprojektor, ved navn Qwiek Up, der kan vise billeder, videoer og afspille lyd og musik. Ét simpelt billede kan nemlig kaste en beboer tilbage til tiden som barn på forældrenes gård, fortæller Louise Jeppesen.
”Et godt eksempel kan være, at vi havde et arrangement med nogle kæpheste vi havde lejet. Så har vi en beboer der siger, at de opdrættede heste på den gård, hvor han voksede op. Det anede vi overhovedet ikke, men der er jo noget i ham, som bliver vækket da han ser den hest, og det er jo noget af det samme vi gerne vil ramme her”.
Tillid og tryghed
Et indblik i beboernes livshistorie kan være en åbning til at danne en mere tryg tillidsfuld relation. Og det er en forudsætning for, at de ansatte på Stævnhøj kan lykkes med deres arbejde, fortæller Louise Jeppesen.
“Det er alfa og omega, at der er en relation mellem plejer og beboer. For at vi kan lykkes med tingene, så skal der simpelthen være en relation i mellem. Kan vi gøre vores beboere trygge, og kan de have tillid til os fordi de ved vi kender dem, så kan vi også nemmere nå i mål med de ting vi gerne vil”.
Og noget af det som Stævnhøj gerne vil i mål med, er at reducere udadreagerende adfærd blandt plejehjemmets demensramte beboere og dermed også reducere behovet for magtanvendelse. For det er en nødvendighed, fortæller Louise Jeppesen. Men det gør det ikke mindre ubehageligt.
”Du kan ikke rykke på noget hvis du ikke har deres tillid. Tit når vi ser, at de er udadreagerende, så er det fordi de ikke kan sige fra på andre måder, så det er lidt deres sidste udvej. Og det er jo ikke os som personale de slår ud på, men mere rettet mod selve situationen som de befinder sig i. Men kan vi skabe tryghed for dem, så tror jeg på at vi kan mindske den udadreagerende adfærd”, fortæller hun.
Louise Jeppesen ved siden af Qwiek Up-projektoren
Foto: Kasper Ganzhorn Petersen
Faktaboks:
Demens er en samlet betegnelse for sygdomme, der påvirker hjernen og medfører hukommelsestab, vanskeligheder med at tænke, kommunikere og ændret adfærd. Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens. Ifølge National Videnscenter for Demens lever 96.000 mennesker i Danmark med en demenssygdom. De typiske symptomer indebærer kort- og langtidshukommelsestab, forvirringer over dagligdags opgaver samt humørsvingninger. Sygdommen opstår når ens hjerneceller er enten blevet beskadiget eller bliver nedbrudt. Demens kan skyldes genetiske forhold og kommer primært pga. stigende alder.
Tal fra National Videnscenter for Demens (Rigshospitalet)
”De pårørendes sygdom”
Projektet er i høj grad også sat i luften for at hjælpe de pårørende. At ens far pludselig ikke kan huske hans egen søn eller datter kan være hjerteskærende, og derfor ser plejehjemmet at de pårørende i nogen grad kan distancere sig selv fra deres demensramte familiemedlemmer. Stævnhøj skriver således i ansøgningsskemaet, som de indsendte til Social- og Boligstyrelsen:
”Mange pårørende oplever det vanskeligt at besøge deres kære med demens, fordi de ikke ved, hvad de skal tale om, eller hvad de kan lave sammen. Dette fordi beboeren ikke altid kan erindre, hvem den pårørende er og/eller fordi, beboeren ikke er tilstede rent kognitivt. Det skaber frustration og modløshed for den pårørende, hvilket ofte resulterer i, at de pårørende reducerer frekvensen af deres besøg hos vores beboere”.
Men det skal projektet forsøge at ændre på. Og her spiller de pårørende en afgørende rolle, da det er dem der skal sørge for billede og videomateriale. Og hvis de pårørende er villige til det, tror Louise Jeppesen, at kvaliteten i den sociale samvær vil tage et nøk op ad. For det kan være svært at have en samtale med en, der i perioder ikke aner hvad der foregår. Men gennem billeder og videoer kan der skabes samtaleemner som ellers kan være svære at komme på, når man har med en demensramte borger at gøre. Og den vej igennem øges kvaliteten af det sociale samvær, der finder sted mellem beboer og pårørende. ”Det er det vi skal skabe rammerne for” fortæller Louise Jeppesen.
Billeder og lyd kan forbedre livskvalitet for demente
Ifølge forsker Anders Møller Jensen, der er ph.d. og forsker i omsorg for mennesker med demens på VIA University College, er der god grund til at tænke i disse baner for landets mange plejehjem.
”Det stimulerer mennesker til at huske deres tidligere historie. Gennem den stimulans kan de få mening ind i en hverdag, der kan være svær at få mening ind i, hvis man er kommet så langt i sit demensforløb. Der kan tiltag som dette, være med til at give en forbedret livskvalitet”.
Metoden som bl.a. benyttes i Stævnhøjs projekt kaldes reminiscensterapi. Her forsøger man gennem stimulering af sanser at fremkalde minder og erindringer med formålet om at styrke identiteten og livskvaliteten hos borgere med demens. Om det bringes på en projekter eller en tablet er sådan set underordnet, mener Anders Møller Jensen, men han peger dog på, at der væsentlige fordele og ulemper ved dem begge.
”En iPad er nem at sidde med privat, de kan fås relativt store og man kan sidde uforstyrret. Så snart vi kommer over i noget TV eller projektor så foregår det tit i fællesrum. Og fællesrum kan være godt for mange ting, der kan være flere mennesker om det, der så stimuleres, men der kan også være meget støj. Hvis der er meget larm og meget støj, så kan det være svært for en borger med demens, at forstå hvad det egentligt er det hele går ud på. Og så er der også det væsentlige, at hvor længere man kommer hen i ens demensforløb jo mere personlige skal billederne også være. I starten kan det sagtens have en positiv virkning med et billede man kender perifert, men hvor længere man kommer hen i forløbet så skal det være et billede fra f.eks. borgernes egen personlige barndomsgade eller barndomshjem”.
