Fredericia Kommune har lagt en ny strategi, som de håber, vil være en mere permanent løsning, for at få kommunens hjemløse borgere i bolig.
Af William Øster Enstrøm
Efteråret er over os. Bladene falder af træerne og brisen bider i kinderne. Perfekt vejr til at låse sig inde i sit hjem og gemme sig under sit varme tæppe. Men for 65 mennesker i Fredericia, er det ikke en mulighed. Derfor har byrådet nu vedtaget en ændring i deres strategi, med forhåbninger om at få flere af de hjemløse fra gaden, ind i et varmt hjem.
Mere Housing First
Fredericia Kommune har nemlig besluttet at afvikle deres inklusionsboliger, for at erstatte dem med udslusningsboliger. En beslutning, som Kirsten Hassing Nielsen, næstformand for senior- og socialudvalget i Fredericia er tilfreds med.
”Det har givet noget utryghed for borgerne, og har bare ikke haft den optimale hensigt, og nu har der så vist sig at være en bedre mulighed,” fortæller den konservative politiker.
Inklusionsboligerne er kendetegnet ved, at de er midlertidige. Borgeren kan bo der i op til to år, hvorefter de bliver flyttet til et nyt sted, medmindre de selv har fundet et permanent sted at bo. Og lige netop den midlertidige løsning strider imod de nationale retningslinjer, som opfordrer til at følge Housing First-tilgangen.
Hvad er Housing First?
Hjemløshedsreformen fra 1. oktober 2023, søger at udbrede Housing First-tilgangen på national plan. Centralt for Housing First-tilgangen er en personlig tilgang til hver hjemløs. Hver borger er forskellig, og det kræver derfor en holistisk tilgang, at få den boligløse borger i et hjem. Det indebærer, at borgeren først og fremmest tilbydes en bolig og sideløbende får specialiseret støtte både økonomisk og personligt. Social- og boligstyrelsen opsummerer tilgangen i disse principper:
- Boligen som en basal menneskeret
- Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
- En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
- Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
- Adskillelse af bolig og støttetilbud
- Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
- Recovery-orientering
- Skadesreduktion.
Kilde: Social- og boligstyrelsens hjemmeside
Den permanente løsning
Kommunen fokuserer altså nu i stedet på udslusningsboliger. Her kan borgeren bo med støtte i op til fem år, hvorefter de har mulighed for at blive boende permanent. Og det er ikke kun byrådet, der er tilfredse med denne ændring. Begejstringen er også til at mærke hos Bjarne Dahlmann, der var leder for Kirkens Korshær i Fredericia i 11 år, indtil han trådte ned i juli. Han har nemlig oplevet, at lige netop den midlertidige løsning ikke var til gavn for de hjemløse.
”Når man skal være ude efter to år, så er man jo ikke lige så rodfæstet i lejligheden, fordi man ved, det er en begrænset periode,” fortæller han.
Ifølge Bjarne Dahlmann medfører det, at de hjemløse borgere hverken føler sig hjemme i deres lejligheder eller er sikre på, om det overhovedet er besværet værd at flytte ind i en inklusionsbolig. Og udslusningsboligerne er derfor en kærkommen implementering.
Individet skal være i fokus
Selvom begejstringen for udslusningsboligerne er stor, er der dog ikke nødvendigvis tale om en løsning, der passer til alle.
“Langt de fleste får rigtig meget glæde af at komme ud i en almindelig lejlighed, men der er jo bare en restgruppe, der har brug for noget andet,” fortæller Bjarne Dahlmann.
Og det er en udfordring som næstformand for senior- og socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, har bemærket.
“Selvom det måske er den samme målgruppe, er det jo individuelle udfordringer og dermed også løsninger,” fortæller hun.
En omfattende proces
Christina Lykke Kaldahl, der er specialkonsulent hos Social- og Boligstyrelsen, er enig i, at dette er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en simpel løsning. For selvom Housing First strategien, i hendes optik, ikke har nogen svagheder for borgeren, er hun ikke blind for, at det er yderst omstændigt for kommunerne.
”Der er tale om en meget stor omlægning, så det kommer til at tage år, før vi ser de fulde effekter,” fortæller hun.
Det kræver derudover massiv koordination indbyrdes i kommunen, netop fordi tilgangen er helhedsorienteret og derfor omfatter både bolig, visitering og støtteindsats. Bjarne Dahlmann, der i sin tid som leder for Kirkens Korshær, havde meget samarbejde med kommunen, ser dog lyst på kommunens mulighed for at lykkes.
”Vi lykkedes med samarbejdet mellem kommunen, boligforeningen og civilsamfundet, og det håber jeg, man vil bære videre i det nye. Og det tror jeg også på,” fortæller han.
