Category: Kultur (Page 1 of 2)

Fra styrt til superstar: Fredericianer Sara Haulrik har vundet DM i Rally 

I lørdags vandt Sarah Haulrik DM i Rally, som codriver, sammen med sin makker Jacob Egholm i klassen RC5. De har igennem fem løb i år kæmpen om titlen. Det hele kulminerede i lørdags da sjette og sidste løb i kampen om DM-titlen blev afholdt.

Siden hun var 14 år gammel, har Sarah Haulrik være såkaldt codriver. Og i lørdags vandt hun med sit team, og ”maindriver” Jacob Egholm DM i klassen, der hedder RC5. Foto: Rebekka Hollænder Siden hun var 14 år gammel, har Sarah Haulrik være såkaldt codriver. Og i lørdags vandt hun med sit team, og ”maindriver” Jacob Egholm DM i klassen, der hedder RC5. Foto: Rebekka Hollænder 

Af Rebekka Hollænder

Man ville måske gå forbi hende på gaden og tænke, at hun var en helt almindelig Fredericianer, men bag det lange brune hår, og det rare smil gemmer sig en ”need for speed”. 

Ikke uden forhindringer

”For 7-8 år siden kørte jeg med en, hvor vi i slutningen af sæsonen havde en rimeligt heftig afkørsel, hvor vi røg rundt på taget og ind i nogle træer. Jeg havde så stor skyldfølelse, som jeg ikke kunne ryste af mig. Og så længe jeg ikke stolede på mig selv, så kunne jeg heller ikke sætte mig ind i en bil og forvente at andre ville stole på mig, så der trak jeg mig en 3-4 år.”

Den vigtige rolle som codriver tager Sarah meget seriøst. Hun satte sig allerede i en Rallybil som codriver sammen med sin far, da hun var 14 år. Heldigvis skulle styrtet ikke gøre en ende på den mangeårige karriere.

Med hjælp fra en mentalcoach, som har hjulpet hende til at tænke positivt, og se sejr for sig kæmpede Sarah sig nemlig ind i bilen igen.

”I forhold til mental coaching, handler det om at fokusere på de positive ting, og om at manifestere ting, hvor kliche det end kan lyde. I stedet for at sige at jeg gerne vil være danmarksmester, så fortæller jeg mig selv, at jeg er det.”

Det var en kæmpe forløsning at vinde DM fortæller både Sarah og Jacob. Foto: Steffen Knudsen – SKphoto.dk

Om Rally

Rally er en motorsport, hvor holdindsats er vigtig.

Racerkøren sidder nemlig ikke alene i bilen. Der er også en såkaldt codriver. Codriverens opgave er på forhånd at kende banen, og sammen med køreren lægge en plan for, hvordan banen skal køres. 

Banerne er offentlige veje, som spærres af til løbene. Banerne kan både indeholde grus og skov, og derfor er planlægning af kørsel vigtig. Løbet er delt ind i zoner, hvor man skal køre rigtig hurtigt, men under hele løbet er det tiden, der afgør, hvem vinderen bliver. 

Putins præster mister platform – kirke skal renoveres

Tilbage i februar 2024 kom det frem, at russiske præster brugte gudstjenesterne i Trinitatis Kirke til at støtte Rusland i krigen mod Ukraine. Nu er de grundet renovation blevet flyttet ud af kirken, og kan tidligst komme tilbage næste år.

Den kridhvide facade på Trinitatis Kirke i Fredericia tager sig godt ud i sollys. Snart får den også en overhaling indvendigt. (Foto: Mathias P Thorsen)

Af Mathias P Thorsen

Trinitatis Kirke i Fredericia har en lang og stolt historie. Den blev opført samtidig med byens grundlæggelse i midten af 1600-tallet, og kirkegården rummer gravsteder for soldater, der er faldet i nogle af Danmarks vigtigste krige. Men i de seneste år har der været en udvikling, som næppe ville have gjort de faldne soldater stolte; det er kommet frem, at russisk-ortodokse præster har brugt kirken som en platform til at støtte Ruslands aggressionskrig mod Ukraine. På grund af renovation i kirken er gudstjenesterne dog blevet midlertidigt indstillet.

Russisk indflydelse i danske kirker

Jyllands-Posten fandt tidligere i år ud af, at visse præster fra den russisk-ortodokse menighed i Danmark åbent hyldede Putin under deres gudstjenester. I samme omgang kom det frem, at Trinitatis Kirke i Fredericia har været platformen til flere af disse arrangementer. Den politiske forargelse var stor, men biskop Marianne Christiansen, som er ansvarlig for kirkerne i Fredericia, syntes ikke at et forbud skulle være vejen frem.

“Det er ikke kun russerne og de Putin-venlige som sådan, der låner kirkerne, men en lokal menighed af ortodokse kristne. Vi vil ikke forbyde dem at praktisere deres tro.”

Kirken skal over de næste fire måneder males indvendigt, og der er i den periode ikke tilknyttet præster til kirken. De eneste ansatte er de folk, som står for det daglige arbejde i haven. Lene Serup, der er gartner på kirkegården ved Trinitatis Kirke, forstår godt biskoppens betænkeligheder.

”Vi er utroligt stolte af vores kirke. Den har en enorm historie og er vigtig for hele byen, så selvfølgelig skal den være for alle. Inden for en vis grænse, altså.”

Ifølge gartner Lene Serup vil kirken være lukket frem til februar 2025. (Foto: Mathias P Thorsen)

Serup bekræfter, at prædikerne stadig fandt sted, indtil renovationen begyndte i september, et halvt år efter der blev gjort opmærksom på problemerne. Ifølge hende fik påtalen fra de danske politikere ikke nogen konsekvenser.

”Jeg tror ikke, at nogen sagde noget til det. I hvert fald stoppede de ikke efter problemerne først kom i fokus.”

Debatten om russernes brug af kirken er langt fra overstået. Trinitatis Kirke slipper dog for at tage yderligere stilling til spørgsmålet, indtil renoveringen er afsluttet.

Lokal Xbox-klub trodser e-sport medlemsflugt: ”Hvis vi havde et slogan, ville det være ’vi kan rumme alle’”

Mens e-sport foreninger landet over har trange kår, slår digitalt fællesskab, med base i Fredericia, rekord i antal medlemmer op til klubbens LAN-arrangement i weekenden.

Fra venstre: Søren Darling (næstformand) og Mikkel Schaumann (medlem og kasserer) har været med i ’Danish Xbox League’ i hhv. 2 og 7 år. Foto: Lucia Pedersen-Campos

Af Lucia Quetzalli Pedersen-Campos

”At være en del af foreningen er fuldstændig som at starte på en efterskole. Jeg oplever det som et meget stærkt fællesskab,” fortæller Mikkel Schaumann om at være en del af e-sport fællesskabet ’Danish Xbox League’.

Noget kunne tyde på, at andre medlemmer af Xbox-foreningen oplever samme begejstring for foreningens fællesskab. ’Danish Xbox League’ står til at slå rekord i tilslutning med 83 aktive medlemmer forud for foreningens Xbox turnering i weekenden. Samme positive udvikling i medlemstal er dog ikke til at finde i opbakningen til e-sport foreninger på landsplan.

Efterslæb fra corona-tiden

Den generelle udvikling for medlemstilslutningen i e-sport foreninger viser tal med nedadgående tendens. Ifølge Danmarks Statistik mistede e-sport foreninger landet over 520 medlemmer fra 2022 til 2023.

Grafen er lavet med tal fra Danmarks Statistik.

Koordinator ved Esport DGI, Mikkel Kyed, forklarer, at den negative udvikling primært skyldes et efterslæb fra corona-tiden:

”Der er desværre en tendens til, at mange har mistet medlemmer i e-sport foreninger efter corona, og det er ikke fordi, der ikke stadig bliver spillet computer. Da corona ramte blev tendensen, at mange foreninger måtte lukke, fordi de ikke var helt veletablerede endnu,” siger han.

Mikkel Kyed pointerer, at de mange nye e-sport foreninger ved corona-tidens start havde svært ved at overleve, fordi de trods den kraftige vækst før corona-tiden ikke havde nået at opbygge et stærkt organisatorisk fundament til at overleve krisen. Han forventer dog, at medlemstallene vil stabilisere sig i løbet af 2024.

Et digitalt netværk med rummelighed

Tilbage i idrætshallerne på Kristinebjergskolen i Fredericia er medlemmerne af ’Danish Xbox League’, Mikkel Schaumann og Søren Darling, ved at gøre klar til weekendens LAN-arrangement med rekordmange tilmeldte. Efter foreningens start for syv år siden er fællesskabet vokset med 66 medlemmer. Næstformand i foreningen, Søren Darling, tror at den voksende tilslutning til foreningen skyldes et fokus på rummelighed:

”Hvis vi skulle have et slogan til vores forening, ville det være, ’vi kan rumme alle’: Har du nogle behov, så lad os få det at vide, så vi kan hjælpe dig på den bedst mulige måde,” siger næstformanden.

Han fortæller desuden, at de oplever, at flere med psykiske vanskeligheder som angst og PTSD søger det digitale fællesskab i deres forening.

Både Mikkel Schaumann og Søren Darling har daglig kontakt til foreningens medlemmer, når de mødes i det digitale univers til et spil ’Rocket League’ eller ’Hunt Show Down’.

Foreningens LAN-arrangement løber af stablen fredag d. 4/10 kl 13 på Kristinebjergskolen.

Fredericia Vold kæmper for en plads på UNESCOs verdensarvsliste

Fredericia Vold er Danmarks største fæstningsværk, og er nu igen i spil til at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Voldens unikke historie og betydning for Danmark har været et centralt element i planerne om at få den optaget.

Efter en afvisning for seks år siden, håber byen nu igen på at få Volden på UNESCOs verdensarvsliste. (Foto: Mathias P Thorsen)

Af Mathias P Thorsen

Efter seks års ventetid er Fredericia klar til at genoptage kampen for at få byens historiske vold optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Fæstningsværket, der engang sikrede Danmarks overlevelse, er i dag et stolt symbol på byens identitet. Med fornyet vilje og investeringer håber Fredericia denne gang at overbevise verden om voldenes historiske og kulturelle betydning.

Fredericia Vold har defineret Danmarkshistorien

Ifølge direktøren på Fredericia Museum, Karsten Sørensen, er det et helt naturligt skridt at genoptage forsøget på at få volden på verdensarvslisten.

“Det er svært at overvurdere, hvor vigtig Volden er for Fredericia. Uden Volden ville Fredericia ikke have været en by og Danmarks skæbne havde set helt anderledes ud. Vi ser hvert år, hvordan voldene bliver brugt af både lokale og turister til kulturelle og historiske aktiviteter. At få byens stolthed på UNESCOs liste er selvfølgelig noget, vi arbejder hårdt for.”

Først blev Volden bygget, senere kom byen. ”Ingeniørkunst af højeste klasse,” udtaler Karsten Sørensen. (Billede: Fredericia Museumsarkiv)

I 1849 var Fredericia Vold det sidste forsvar, da tyskerne næsten havde overtaget Danmark. Byen stod som Danmarks sidste bastion, og volden blev afgørende i slaget, der reddede landet.

“De tyske oprørere var på vej gennem Jylland og var tæt på at indtage hele landet,” fortæller Karsten Sørensen. “Kun Fredericia holdt stand. Natten til den 6. juli kom grundtanken bag Volden i live på smukkeste vis, og byen reddede Danmark.”

Den danske sejr førte til store politiske ændringer, og den dag i dag står forsvaret af byen som en milepæl i Danmarks historie.

Fakta om Fredericia Vold
  • Opført i år 1650. Efter de omfattende ødelæggelser fra 30-årskrigen og Svenskekrigene, grundlagde Kong Frederik III en fæstning og tilhørende by, der ville gøre det sværere for fremmede hære at trænge ind i Jylland.
  • Volden består af 1.000.000 m3 jord. Primært fanger og soldater blev brugt til arbejdet.
  • I 1849 holdt Fredericia stand mod de invaderende tyske tropper. Byen blev brugt som landingssted for de danske tropper, der natten til d. 6. juli angreb og besejrede den fjendtlige hær.
  • Volden mistede årene efter sin militære betydning og blev nedlagt i 1909.

Den sejr betyder stadig meget for fredericianerne i dag. Hvert år i mere end 150 år har tusindvis af borgere fejret begivenheden med en stor byfest, der forbinder alle generationerne. “Det er en fest, som er tæt knyttet til byens historie. Alle, fra de yngste til de ældste, deltager. Vi husker ikke kun historien, vi fejrer den,” forklarer Sørensen.

Bedre forberedt denne gang

Ved sidste forsøg på at få Fredericia Vold optaget på UNESCOs liste, blev det afvist på grund af manglende vedligeholdelse og utilstrækkelig tilpasning af de omkringliggende omgivelser. Men denne gang er Fredericia klar til at leve op til de nødvendige krav.

”Vi er bedre forberedt og har sat os for at imødekomme alle de nødvendige krav,” forklarer Bente Andersen fra Socialdemokratiet. “Vi har investeret i vedligeholdelsen af voldene og sikret, at vi har ressourcerne og den politiske vilje, der er nødvendig for at beskytte dette historiske monument. Vi står stærkere nu end i 2018.”

Med en fornyet plan og stærkere forberedelser håber byen på at få anerkendelse for voldenes betydning, ikke kun for Fredericia, men som en uvurderlig del af Danmarks kulturarv.

Krydstogtskibe – en uddøende race: “Vi kan jo godt lide vores turister, men vi kan også godt lide miljøet” 

Onsdag lagde det norske skib MS Nordstjernen til i Fredericia Havn. Det er ét af i alt tre krydstogtanløb på bare en uge. Men du skal måske skynde dig, hvis du er krydstogtskibsentusiast. Ifølge formanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er krydstogtturister i det fremtidige bybillede ikke en garanti. 

MS Nordstjernen kan allerede opleves igen mandag den 7. oktober. Find mere information på visitfredericia.dk. Foto: Sebastian Wiis

af Sebastian Wiis

Det vrimlede ikke med lokale tilskuere til MS Nordstjernens anløb onsdag morgen. Det burde der måske, fordi det kan blive et sjældent syn i fremtiden, hvis Fredericia Havn tvinges til at implementere landstrøm til krydstogtskibene. Ikke desto mindre blev både skib, besætning og gæster budt varmt velkommen af Fredericia Kanonlaug og musik ved Postorkestret på en ellers kold morgen med bølgeskvulp, der både kunne ses, høres og smages. 

Gæsterne elsker Fredericia, men er det nok? 

Lone Østergaard, der er turisme- og krydstogtkoordinator for Visit Fredericia, har oplevet stor begejstring fra de mange turister, der ankommer med skibene. Hendes primære opgave er at sikre, at gæsterne får en god oplevelse og bliver modtaget med åbne arme, hvilket mange af dem kvitterer for. 

“Jeg mærker, at krydstogtgæsterne kommer op og takker os for vores nærvær og samarbejde, fordi det nedprioriterer mange andre byer. Der kommer folk forbi Fredericia, især ombord på norske og tyske skibe, og de kommer med høj sandsynlighed tilbage på et eller andet tidspunkt, ” fortæller hun. 

Østergaard ser krydstogtturismen som en positiv markedsføring af Fredericia, der kan lokke flere og flere tilbage til byen. Og ifølge hende er den personlige og varme velkomst altafgørende. Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Nielsen, sætter ligeledes stor pris på kommunens turister, men han har sine bange anelser når det kommer til klimabelastningen, hvad angår krydstogtskibene. 

“Sådan et krydstogtskib bruger bare sindssygt meget energi, og det er jo også derfor, at de har et relativt stort CO2-aftryk,” udtaler han. 

Fredericia står altså over for nogle svære valg, hvis byen vil bevare sin status som krydstogtsdestination. Og det er på trods af, at de mange krydstogtgæster bringer penge til byens forretninger og en vis stolthed til lokalbefolkningen.

“Det er klart, vi gør os lokale klimaorienterede overvejelser omkring Fredericia Havn som krydstogtsdestination, fordi vi kan godt lide vores turister, men vi kan også godt lide miljøet,” siger Nielsen.  

Kan landstrøm være løsningen i Fredericia?

For at reducere miljøbelastningen fra krydstogtskibene er en af de mest oplagte løsninger landstrøm, hvor skibene tilsluttes elnettet i stedet for at bruge deres motorer, mens de ligger i havn. Men ifølge Tommy Nielsen er det usandsynligt, at Fredericia vil investere i landstrøm til krydstogtskibe. 

“Det bliver få havne, der investerer i landstrøm til krydstogtskibe, og jeg tror, det er usandsynligt, at Fredericia bliver en af dem. Det er ganske enkelt for dyrt,” forklarer han og tilføjer, at der ikke kan laves en økonomisk bæredygtig business case ud af det. 

Selvom der er landstrøm ved Fredericias industrihavn, er forskellen på containerskibe og krydstogtskibe enorm. Containerskibe bruger væsentligt mindre strøm, da de ikke har flere tusinde gæster ombord, der skal serviceres, hvilket gør det meget dyrere at implementere landstrøm til krydstogtskibene. 

Hvad er landstrøm?
  • Krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen, kan tilkoble sig landstrømsanlæg og modtage grøn strøm fra f.eks. danske vindmøller i stedet for at lade dieselmotorerne køre.
  • Fire af de største krydstogtrederier i verden er blandt 19 rederier, der har skrevet under på hensigtserklæringen om brug af landstrøm i Østersøen hurtigst muligt og senest i 2024.
  • Landstrøm begrænser luftforureningen, og det er godt – både for borgerne i de byer hvor havnene ligger, og for de der arbejder på havnene. 

    kilde: maritimedanmark.dk

Balancen mellem turisme og miljø

Med udsigten til en fremtid, hvor krydstogtskibe i stigende grad kun vil anløbe havne, der kan tilbyde landstrøm, kan Fredericia risikere at miste en del af sin krydstogtturisme. Og dilemmaet for Fredericia bliver så: på den ene side er der glæden ved turisterne og den økonomiske gevinst, de bringer, og på den anden side er der de stigende krav om at reducere byens klimaaftryk. 

Byens fremtid som krydstogtdestination hænger i en balance mellem økonomi, miljø og politik. Mens krydstogtturisterne fortsætter med at strømme til Fredericia og nyde byens charme og historie, bliver det afgørende, om byen kan følge med de teknologiske og miljømæssige krav, som fremtiden bringer.

Panorama er lukningstruet: Ingen hjælp fra kommunen til luksussæder

Fredericias biograf Panorama kæmper for overlevelse på grund af stort underskud. Kommunen har droppet forslaget om økonomisk støtte til en renovering med luksussæder, som biografen håbede ville tiltrække flere gæster.

Af Silja Ljungstrøm og Christoffer Fodgaard Hansen

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén