Category: Samfund (Page 1 of 2)

Restaurantejer kæmper med toiletgæster, mens kommunen vasker hænder

Selvom Fredericia Kommune har afsat midler til rene offentlige toiletter, strømmer Fredericias borgere til Murats Özsinlaks restaurant for at låne toilettet – uden at købe noget. Mens kommunen står uforstående tilbage, står Murat frustreret.

For to år siden oplevede Murat Özsinlak flere og flere toiletbesøgende i sin restaurant, uden at folk købte noget – og det bliver kun værre. Foto: Silja Ljungstrøm

Af Silja Ljungstrøm

Der er noget, der lugter i Fredericia – og det er ikke kun de offentlige toiletter.

Restaurantejer Murat Özsinlak fra Den Gyldne Ovn i Fredericia har fået nok af, at byens borgere bruger hans toiletter uden at købe noget. De offentlige toiletter ligger lige ved siden af, men alligevel foretrækker mange at besøge restaurantens faciliteter – og det synes han er skidetræls.

Strømmen af toilettrængende borgere hos Den Gyldne Ovn sker til trods for, at Fredericia Kommune i sit nye budgetforlig ikke har skåret ned på rengøring af toiletterne. Spørgsmålet er derfor, hvorfor folk befinder sig på Murats Özsinlaks toiletter fremfor gågadens wc, og hvad vil kommunen gøre ved dette?

Når man skal, så skal man – men ikke på byens toiletter

For Fredericia Kommune er det en gåde, hvorfor de offentlige toiletter ikke bliver brugt.

Kritikken fra restauranten er forlagt Fredericia Kommunes tekniske udvalg, som står med ansvaret for budgetteringen af rengøring af byens offentlige toiletter. Byrådsmedlemmet Kenny Bruun Olsen fra det tekniske udvalg fortæller, at dette er første gang, han hører om sagen, og derfor er han noget overrasket over situationen.

”Det bør jo ikke være sådan her. De skal henvises til de offentlige toiletter,” siger Kenny Bruun Olsen.

Ifølge kommunens nye budgetforlig, er der ikke blevet skåret i budgettet for rengøring af de offentlige toiletter. Kenny Bruun Olsen fortæller, at de endda bliver gjort rent én gang dagligt.

”Jeg kan næsten ikke tro, at det er på grund af, at der ikke er gjort rent”, forsætter han.

Han mener, at de offentlige toiletter burde være et fuldt funktionelt og rent alternativ for borgerne, og han kan ikke forklare, hvorfor de vælger at gå ind på restauranter som Den Gyldne Ovn i stedet.

Hvis problemet fortsætter, er han dog åben for at tage sagen op i byrådet. Murat Özsinlak afviser ikke, at det kunne blive aktuelt, hvis shitstormen fortsætter. Men han kan også mærke, at hans tålmodighed snart er ved at være brugt op, når folk dagligt går direkte mod toiletterne uden at bidrage til restauranten. Det går både udover hans budget og hans humør.

Fredericia gågades offentlige toiletter er placeret 50 meter fra Den Gyldne Ovn lige ved rådhuspladsen. Foto: Silja Ljungstrøm

Murat betaler prisen for andres skyl

“Jeg skal betale for toiletpapir og lys, som ikke er slukket, for folk der ikke køber noget,” siger Murat Özsinlak frustreret, mens han forklarer, hvordan han har været nødt til at låse bagdøren til restauranten for at begrænse adgangen af toiletbesøgende.

“Jeg er jo blevet politimand nu. Jeg står bag kassen og holder øje med folk i 13 timer hver dag. Det er svært,” fortsætter han.

Murat Özsinlak fortæller, hvordan han er gået fra at være ligeglad med problemet, til direkte at blive irriteret på de gæster, som bare vader ind for at bruge toiletterne eller lader som om, de skal bestille noget. Det er i nogle tilfælde endt med, at han bliver nødt til at smide dem ud.

Han ønsker dog ikke at indføre betalingsordninger eller andre restriktioner for brug af toilettet. Han mener, at det ville skade hans restaurant, og han vil heller ikke løbe rundt med en nøgle for at lukke folk ind og ud. De skal bare spørge pænt eller bestille noget i hans restaurant.

”Jeg synes offentlige toiletter er ulækre”

Hvis byens toiletter er rene, hvorfor foretrækker de så at bruge restaurantens i stedet?

I et interview med nogle af Den Gyldne Ovns gæster, lyder det ikke til, at rengøringen på kommunens faciliteter er det helt store problem – de er generelt bare ikke ved at skide af begejstring for ideen om offentlige toiletter.

”Vi har selv benyttet os af gågadens toiletter, og det har vi ikke lyst til at gøre igen”, siger nogle af de siddende gæster i restauranten.

De vil hellere gå på en café eller restaurant som Den Gyldne Ovn, når naturen kalder. Og det skyldes, at de principielt synes, at offentlige toiletter er ulækre.

Restaurantens gæster forstår godt, hvorfor andre mennesker gerne vil bruge Murat Özsinlaks faciliteter uden at købe noget, men de ville aldrig gøre det selv af respekt for restaurantens ejer.

Murat og kommunen må finde svar

Murat står tilbage med en udfordring, der ikke kun handler om toiletpapir og rengøring, men også om, hvordan han skal balancere mellem at drive sin restaurant og håndtere en konstant strøm af toiletgæster, som ikke er kunder. På den anden side står kommunen med en forvirring over, hvorfor borgerne ikke vil bruge de toiletter, de gør en indsats for at holde rene og tilgængelige.

Om problemet bliver løst, afhænger af, hvad kommunen gøre for sikre, at de offentlige toiletter bliver et mere attraktivt alternativ til byens restaurantfaciliteter. Indtil da står Murat Özsinlak med regningen – og en låst bagdør.

Putins præster mister platform – kirke skal renoveres

Tilbage i februar 2024 kom det frem, at russiske præster brugte gudstjenesterne i Trinitatis Kirke til at støtte Rusland i krigen mod Ukraine. Nu er de grundet renovation blevet flyttet ud af kirken, og kan tidligst komme tilbage næste år.

Den kridhvide facade på Trinitatis Kirke i Fredericia tager sig godt ud i sollys. Snart får den også en overhaling indvendigt. (Foto: Mathias P Thorsen)

Af Mathias P Thorsen

Trinitatis Kirke i Fredericia har en lang og stolt historie. Den blev opført samtidig med byens grundlæggelse i midten af 1600-tallet, og kirkegården rummer gravsteder for soldater, der er faldet i nogle af Danmarks vigtigste krige. Men i de seneste år har der været en udvikling, som næppe ville have gjort de faldne soldater stolte; det er kommet frem, at russisk-ortodokse præster har brugt kirken som en platform til at støtte Ruslands aggressionskrig mod Ukraine. På grund af renovation i kirken er gudstjenesterne dog blevet midlertidigt indstillet.

Russisk indflydelse i danske kirker

Jyllands-Posten fandt tidligere i år ud af, at visse præster fra den russisk-ortodokse menighed i Danmark åbent hyldede Putin under deres gudstjenester. I samme omgang kom det frem, at Trinitatis Kirke i Fredericia har været platformen til flere af disse arrangementer. Den politiske forargelse var stor, men biskop Marianne Christiansen, som er ansvarlig for kirkerne i Fredericia, syntes ikke at et forbud skulle være vejen frem.

“Det er ikke kun russerne og de Putin-venlige som sådan, der låner kirkerne, men en lokal menighed af ortodokse kristne. Vi vil ikke forbyde dem at praktisere deres tro.”

Kirken skal over de næste fire måneder males indvendigt, og der er i den periode ikke tilknyttet præster til kirken. De eneste ansatte er de folk, som står for det daglige arbejde i haven. Lene Serup, der er gartner på kirkegården ved Trinitatis Kirke, forstår godt biskoppens betænkeligheder.

”Vi er utroligt stolte af vores kirke. Den har en enorm historie og er vigtig for hele byen, så selvfølgelig skal den være for alle. Inden for en vis grænse, altså.”

Ifølge gartner Lene Serup vil kirken være lukket frem til februar 2025. (Foto: Mathias P Thorsen)

Serup bekræfter, at prædikerne stadig fandt sted, indtil renovationen begyndte i september, et halvt år efter der blev gjort opmærksom på problemerne. Ifølge hende fik påtalen fra de danske politikere ikke nogen konsekvenser.

”Jeg tror ikke, at nogen sagde noget til det. I hvert fald stoppede de ikke efter problemerne først kom i fokus.”

Debatten om russernes brug af kirken er langt fra overstået. Trinitatis Kirke slipper dog for at tage yderligere stilling til spørgsmålet, indtil renoveringen er afsluttet.

Unge trænere får ansvar: Mentorordning skaber nye ledere i Fredericia svømmeklub

Svømmeskolelederen Nellie Dahl vil gerne skabe et miljø, hvor ansatte og frivillige får plads til at udvikle lederkompetencer, og dermed kan sikre klubbens fremtid.

Fra venstre: Ida Ellermand Hald (ansat), Isabella K. L. Jensen (ansat), Nellie Dahl (svømmeskoleleder), Peter Loncar (Frivillig, PR ansvarlig). Foto: Victoria Burgdorf

Af Victoria Burgdorf

I sommeren 2023 tog Fredericia svømmeklub en beslutning. De valgte at ansætte en lønnet daglig leder. Til forandring fra tidligere, hvor den daglige ledelse hvilede på de frivilliges skuldre. Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Siden da har de oplevet større tilfredshed blandt medlemmer og ikke mindst de ansatte.

Du kan godt!
Ida Ellermand Hald og Isabella Jensen, der begge har haft deres daglige gang i klubben siden de var børn, er nu blevet ansatte. De er begge en del af det nyere ’ung til ung koncept’, klubben har indført.
Det går mere præcist ud på, at unge trænere, som Ida og Isabella, får viden og sparring fra deres sportschef og tidligere OL deltager, Örn Annarson. Den viden skal de forsøge at give videre til en anden yngre træner, og derved agere mentor for dem. På den måde forbliver deres viden og kultur i klubben, også når de en dag skal videre derfra.

Spørger man de unge selv, er de glade for ordningen.

”At der er en, der giver dig ansvar, og siger til dig, det kan du godt! Det var bare vildt stort for mig, og jeg fandt jo også ud af at jeg faktisk godt kunne. Det giver mig også bare lyst til at blive på den her arbejdsplads”

Sådan lyder det fra den 20-årige Ida Ellermand, når man spørger hende, hvad hun får ud af mentorordningen.

Ansvarsboomerang
Nellie Dahls håb er, at de frivillige og ansatte føler sig set, hørt og anerkendt. Og at det fortsat vil resultere i et godt fællesskab, hvor de unge har lyst til at blive. Spørger man Ida og Isabella, er der noget der tyder på, at det bestemt er lykkes, netop på grund af mentorordningen. Nellie selv forklarer, hvordan hun mærker, at jo mere hun giver, jo mere får hun tilbage.

”Skyd boomerangen ud, fordi den rammer meget federe og hårdere når den kommer tilbage.”

Den gode nyhed er, at du får mere i løn. Den dårlige er, at du formentlig ikke kan mærke det – heldigvis er der hjælp at hente

Nye tal viser, hvor meget danskerne i gennemsnit tjente i 2023. I Fredericia Kommune er lønnen steget med syv procent sammenlignet med 2021, men det betyder ikke, at folk har flere penge mellem hænderne.

Selvom lønnen stiger oplever flere og flere danskerne at have svært ved at få pengene til at række. Foto: Christoffer Fodgaard Hansen

Af Christoffer Fodgaard Hansen

Har du svært ved at få pengene til at slå til, når måneden nærmer sig sin afslutning, så er du langtfra alene. Selvom den gennemsnitlige fredericianer over de sidste tre år er steget syv procent i løn, så viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at andelen af danskere, som har svært ved at få lønnen til at række, er gået fra 8 til 13 procent over de sidste tre år.

1000 kroner mindre om måneden

Gennemsnitslønnen for en borger i Fredericia Kommune lå i 2021 på 43.014 kroner. Selvom lønnen er steget til 46.121 kroner over de to efterfølgende år, så er der ikke mere at lægge til side, når udgifterne gøres op. Tværtimod. Det skyldes formentlig, at inflationen i samme periode er steget 11 procent. Modregnes lønstigningen med inflationen, så betyder det en aktuel løn på 41.120 kroner i 2021-kroner. Med andre ord så sidder den gennemsnitlige borger tilbage med omtrent 1000 kroner mindre om måneden efter skat, når regnestykket gøres op.  

Tre råd fra en finanskonsulent

Thomas Holm Hansen er Senior Finanskonsulent og ejer af Erritsø Finans i Fredericia. Han beskæftiger sig til dagligt med at hjælpe både private og virksomheder, når økonomien er udfordret. Det helt centrale element i den rådgivning, de giver, er at skabe overblik:

”Vi har det største arbejde i at hjælpe med at få overblik. Det gør vi ved at opstille økonomien for den enkelte, så de konkret kan se, hvad de har af indtægt, udgifter og rådighedsbeløb,” siger han.

Thomas Holm Hansen giver desuden tre gode råd, hvis du er økonomisk presset:

1. Lad være med at bruge penge, før du har tjent dem: Drop kviklån, de bider sig selv i halen.
2. Tag fat i din kreditor: Skylder du penge, du ikke kan betale, så kan du oftest få lavet en aftale om en realistisk tilbagebetalingsplan.
3. Skab overblik: Læg et holdbart budget et år frem og få syn for sagen. Juster undervejs hvis nødvendigt.

Ny naturstrategi i Fredericia kommune: Biodiversitet og borgerinddragelse i fokus

Fredericia kommune præsenterede i september deres nye ambitiøse naturstrategi, og inviterede i den forbindelse til borgermøde mandag d. 30. september.

Lillebælt rummer en af verdens tætteste bestande af marsvin. Foto: Fredericia kommunes naturstrategi

Af Mathilde Seiersen Lenskjold

Mandag d. 30. september afholdte Fredericia kommune borgermøde angående deres nye naturstrategi. Mere end 60 borgere var mødt op, og benyttede muligheden for at høre mere, drøfte strategien og komme med input.

Borgerinddragelse som prioritet i naturstrategien

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen (C), som er formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, er det vigtigt med borgerindragelse, da det giver borgerne en følelse af medbestemmelse og medejerskab:

“Det er ikke lige alle der sætter sig ned og skriver et høringssvar, derfor var det vigtigt for os at facilitere en anden måde for borgerne at blive hørt. Det er supervigtigt, at borgerne føler sig hørt, når beslutninger om fx vores fælles natur skal træffes,” siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Biodiversiteten og de gode naturoplevelser i centrum

Strategien er udviklet med henblik på at beskytte biodiversiteten og give gode naturoplevelser til borgerne, som er vigtigt for sundhed og trivsel, fremgår det af kommunens hjemmeside. Implementeringen skal overses af Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Syv indsatsområder for naturen

Strategien er delt op i syv forskellige indsatsområder:

  • Kysten og havet
  • Den lysåbne natur
  • Vandløbene, søerne og ådalene
  • Skovene
  • Byernes natur
  • Vild variation og formidling
  • Naturoplevelser samt udvalgte hotspots

Til mødet havde borgerne mulighed for at komme med input til alle syv områder, og de notater der blev taget under mødet, er nu i gang med at blive behandlet. Notaterne forventes lagt op på kommunens hjemmeside i løbet af næste uge.

Du kan som borger i Fredericia kommune, sende dit høringssvar til naturstrategi@fredericia.dk senest den 20. oktober 2024.  

Hele naturstrategien kan læses via link: https://www.fredericia.dk/da/voresnatur

NPE lokker med musemåttekast: “Vi har noget interessant på tegnebrættet”

Om tre uger afholdes det årlige gamingevent NPE – Net Party Erritsø, og hvis interessen fortsætter, er det ikke usandsynligt at der kommer mere af den slags.

NPE afholdes 25-26. oktober i Erritsø Idrætscenter. AI-Illustration: Sebastian Lerhøj.

af Sebastian Wiis

“Vi har intet fast Esport-tilbud herude, fordi der desværre ingen opbakning var til det, men uden at kunne fortælle konkrete detaljer, har vi har noget interessant på tegnebrættet,” afslører arrangør Mads Rasmussen til Fredericia Tæt På.

I Fredericia er flere og flere fra den yngre målgruppe blevet tiltrukket af de aktiviteter, som deres søskende deltager i, og det er med til at skabe en øget interesse lokalt. For at gøre det hele lidt mere uformelt, byder NPE derfor også på aktiviteter som musemåttekast og sten-saks-papir konkurrence, som alle kan være med til.

De unge skal hygge sig

Mads Rasmussen fastslår, at det kommende arrangement i Erritsø Idrætscenter ikke handler om at fremme elitær Esport, men derimod om at skabe en hyggelig og sjov atmosfære for de unge. Og det ses b.la. ved, at NPE også giver plads til fysisk aktivitet.

“Vi afholder jo arrangementet i en sportshal, og det er derfor oplagt, at dele af hallen også er åben til fysisk aktivitet,” fortæller Rasmussen.

Positive tendenser i Fredericia trods national nedtur

Onsdag kunne Fredericia Tæt På fortælle, at Esporten i Fredericia trives på trods af et fald i antallet af medlemmer på landsplan. Tal fra Danmarks Statistik viser, at medlemmer flygter fra Esporten på landsplan. Her er antallet af medlemmer faldet med 33 procent i aldersgruppen 0-18 år, hvis man sammenligner tal fra 2020 og 2023.

Men i Fredericia håber man på at kunne knække kurven med det sociale i fokus, og samværet som omdrejningspunkt. Om det “interessante” på tegnebrættet er et nyt fast Esport-tilbud vides ikke, men for de gamingglade unge i Fredericia, bliver det spændende at følge.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén