Siden 1967 har den toårige HF-uddannelse eksisteret, men det skal være slut nu. Regeringen vil erstatte den med en ny treårig uddannelse, som visse elever er skeptiske overfor.
Ved Erritsø i udkanten af Fredericia ligger den store skole, IBC, som blandt andet huser HF uddannelsen. Foto: Victoria Burgdorf
Af Victoria Burgdorf
Tirsdag d.1. oktober åbnede folketinget atter igen. Her oplyste undervisningsminister, Mathias Tesfaye, at regeringen snart vil præsentere en ny reform af ungdomsuddannelserne. De har nemlig i sinde at lægge 2 milliarder til side om året indtil 2030, hvor reformen skal træde i kraft, hvis den bliver vedtaget.
HF eleverne har nogle betænkeligheder I Fredericia findes der hele to HF-tilbud – en i byen på Fredericia Gymnasium, og en på IBC ved Erritsø. Spørger man eleverne på IBC HF er de især positive overfor de lavere adgangskrav det vil medføre. Dog har de også deres forbehold. Flere nævner blandt andet, at de håber, der vil blive taget højde for de ordblinde, der lige nu har mulighed for at tage en treårig HF, hvor man kan få ekstra støtte til at færdiggøre sin uddannelse. Derudover kan de have betænkeligheder over den erhvervsfaglige del.
”Jeg ved jo ikke lige, hvilken retning jeg vil efter HF, så håber ikke den er for målrettet mod et bestemt erhverv”
Sådan lyder det fra den 21-årige Emilie Andreasen, der er i gang med sit 2. år af HF’en i Fredericia.
Hen i det uvisse Det som udspillet i alt sin enkelthed går ud på, er at erstatte HF’en med den treårige EPX. EPX’en vil være mere erhvervs- og professions rettet end de andre treårige uddannelser. Om der bliver taget højde for de ordblinde, vides ikke endnu.
Sandheden er, at der på nuværende tidspunkt ikke er mange der reelt kender til reformens detaljer. Spørger man byrådspolitikker, Anette Hyre-Jensen (A), der er talsperson for Fredericias Unge- og uddannelsesudvalg, er de positivt stemte.
”Jeg er positiv i den retning, at hvis det kan få flere til at tage den her mere erhvervsrettede linje, så er det kun godt. Jeg gætter på det vil få betydning for ca. 120 unge mennesker i Fredericia, og det kan jeg kun se det positive i.”
Hun erkender dog, at hverken hende eller andre i byrådet på nuværende tidspunkt har et dybere kendskab til det. Af samme årsag kan hun ikke svare på, hvordan det vil påvirke dem, der nyder godt af den treårige ordblinde HF.
Fredericia Kommune har lagt en ny strategi, som de håber, vil være en mere permanent løsning, for at få kommunens hjemløse borgere i bolig.
Foto: William Øster Enstrøm
Af William Øster Enstrøm
Efteråret er over os. Bladene falder af træerne og brisen bider i kinderne. Perfekt vejr til at låse sig inde i sit hjem og gemme sig under sit varme tæppe. Men for 65 mennesker i Fredericia, er det ikke en mulighed. Derfor har byrådet nu vedtaget en ændring i deres strategi, med forhåbninger om at få flere af de hjemløse fra gaden, ind i et varmt hjem.
Mere Housing First Fredericia Kommune har nemlig besluttet at afvikle deres inklusionsboliger, for at erstatte dem med udslusningsboliger. En beslutning, som Kirsten Hassing Nielsen, næstformand for senior- og socialudvalget i Fredericia er tilfreds med.
”Det har givet noget utryghed for borgerne, og har bare ikke haft den optimale hensigt, og nu har der så vist sig at være en bedre mulighed,” fortæller den konservative politiker.
Inklusionsboligerne er kendetegnet ved, at de er midlertidige. Borgeren kan bo der i op til to år, hvorefter de bliver flyttet til et nyt sted, medmindre de selv har fundet et permanent sted at bo. Og lige netop den midlertidige løsning strider imod de nationale retningslinjer, som opfordrer til at følge Housing First-tilgangen.
Hvad er Housing First?
Hjemløshedsreformen fra 1. oktober 2023, søger at udbrede Housing First-tilgangen på national plan. Centralt for Housing First-tilgangen er en personlig tilgang til hver hjemløs. Hver borger er forskellig, og det kræver derfor en holistisk tilgang, at få den boligløse borger i et hjem. Det indebærer, at borgeren først og fremmest tilbydes en bolig og sideløbende får specialiseret støtte både økonomisk og personligt. Social- og boligstyrelsen opsummerer tilgangen i disse principper:
Boligen som en basal menneskeret
Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
Adskillelse af bolig og støttetilbud
Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
Recovery-orientering
Skadesreduktion.
Kilde: Social- og boligstyrelsens hjemmeside
Den permanente løsning Kommunen fokuserer altså nu i stedet på udslusningsboliger. Her kan borgeren bo med støtte i op til fem år, hvorefter de har mulighed for at blive boende permanent. Og det er ikke kun byrådet, der er tilfredse med denne ændring. Begejstringen er også til at mærke hos Bjarne Dahlmann, der var leder for Kirkens Korshær i Fredericia i 11 år, indtil han trådte ned i juli. Han har nemlig oplevet, at lige netop den midlertidige løsning ikke var til gavn for de hjemløse.
”Når man skal være ude efter to år, så er man jo ikke lige så rodfæstet i lejligheden, fordi man ved, det er en begrænset periode,” fortæller han.
Ifølge Bjarne Dahlmann medfører det, at de hjemløse borgere hverken føler sig hjemme i deres lejligheder eller er sikre på, om det overhovedet er besværet værd at flytte ind i en inklusionsbolig. Og udslusningsboligerne er derfor en kærkommen implementering.
Individet skal være i fokus Selvom begejstringen for udslusningsboligerne er stor, er der dog ikke nødvendigvis tale om en løsning, der passer til alle.
“Langt de fleste får rigtig meget glæde af at komme ud i en almindelig lejlighed, men der er jo bare en restgruppe, der har brug for noget andet,” fortæller Bjarne Dahlmann.
Og det er en udfordring som næstformand for senior- og socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, har bemærket.
“Selvom det måske er den samme målgruppe, er det jo individuelle udfordringer og dermed også løsninger,” fortæller hun.
En omfattende proces
Christina Lykke Kaldahl, der er specialkonsulent hos Social- og Boligstyrelsen, er enig i, at dette er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en simpel løsning. For selvom Housing First strategien, i hendes optik, ikke har nogen svagheder for borgeren, er hun ikke blind for, at det er yderst omstændigt for kommunerne.
”Der er tale om en meget stor omlægning, så det kommer til at tage år, før vi ser de fulde effekter,” fortæller hun.
Det kræver derudover massiv koordination indbyrdes i kommunen, netop fordi tilgangen er helhedsorienteret og derfor omfatter både bolig, visitering og støtteindsats. Bjarne Dahlmann, der i sin tid som leder for Kirkens Korshær, havde meget samarbejde med kommunen, ser dog lyst på kommunens mulighed for at lykkes.
”Vi lykkedes med samarbejdet mellem kommunen, boligforeningen og civilsamfundet, og det håber jeg, man vil bære videre i det nye. Og det tror jeg også på,” fortæller han.
Onsdag lagde det norske skib MS Nordstjernen til i Fredericia Havn. Det er ét af i alt tre krydstogtanløb på bare en uge. Men du skal måske skynde dig, hvis du er krydstogtskibsentusiast. Ifølge formanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er krydstogtturister i det fremtidige bybillede ikke en garanti.
MS Nordstjernen kan allerede opleves igen mandag den 7. oktober. Find mere information på visitfredericia.dk. Foto: Sebastian Wiis
af Sebastian Wiis
Det vrimlede ikke med lokale tilskuere til MS Nordstjernens anløb onsdag morgen. Det burde der måske, fordi det kan blive et sjældent syn i fremtiden, hvis Fredericia Havn tvinges til at implementere landstrøm til krydstogtskibene. Ikke desto mindre blev både skib, besætning og gæster budt varmt velkommen af Fredericia Kanonlaug og musik ved Postorkestret på en ellers kold morgen med bølgeskvulp, der både kunne ses, høres og smages.
Gæsterne elsker Fredericia, men er det nok?
Lone Østergaard, der er turisme- og krydstogtkoordinator for Visit Fredericia, har oplevet stor begejstring fra de mange turister, der ankommer med skibene. Hendes primære opgave er at sikre, at gæsterne får en god oplevelse og bliver modtaget med åbne arme, hvilket mange af dem kvitterer for.
“Jeg mærker, at krydstogtgæsterne kommer op og takker os for vores nærvær og samarbejde, fordi det nedprioriterer mange andre byer. Der kommer folk forbi Fredericia, især ombord på norske og tyske skibe, og de kommer med høj sandsynlighed tilbage på et eller andet tidspunkt, ” fortæller hun.
Østergaard ser krydstogtturismen som en positiv markedsføring af Fredericia, der kan lokke flere og flere tilbage til byen. Og ifølge hende er den personlige og varme velkomst altafgørende. Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Nielsen, sætter ligeledes stor pris på kommunens turister, men han har sine bange anelser når det kommer til klimabelastningen, hvad angår krydstogtskibene.
“Sådan et krydstogtskib bruger bare sindssygt meget energi, og det er jo også derfor, at de har et relativt stort CO2-aftryk,” udtaler han.
Fredericia står altså over for nogle svære valg, hvis byen vil bevare sin status som krydstogtsdestination. Og det er på trods af, at de mange krydstogtgæster bringer penge til byens forretninger og en vis stolthed til lokalbefolkningen.
“Det er klart, vi gør os lokale klimaorienterede overvejelser omkring Fredericia Havn som krydstogtsdestination, fordi vi kan godt lide vores turister, men vi kan også godt lide miljøet,” siger Nielsen.
Kan landstrøm være løsningen i Fredericia?
For at reducere miljøbelastningen fra krydstogtskibene er en af de mest oplagte løsninger landstrøm, hvor skibene tilsluttes elnettet i stedet for at bruge deres motorer, mens de ligger i havn. Men ifølge Tommy Nielsen er det usandsynligt, at Fredericia vil investere i landstrøm til krydstogtskibe.
“Det bliver få havne, der investerer i landstrøm til krydstogtskibe, og jeg tror, det er usandsynligt, at Fredericia bliver en af dem. Det er ganske enkelt for dyrt,” forklarer han og tilføjer, at der ikke kan laves en økonomisk bæredygtig business case ud af det.
Selvom der er landstrøm ved Fredericias industrihavn, er forskellen på containerskibe og krydstogtskibe enorm. Containerskibe bruger væsentligt mindre strøm, da de ikke har flere tusinde gæster ombord, der skal serviceres, hvilket gør det meget dyrere at implementere landstrøm til krydstogtskibene.
Hvad er landstrøm?
Krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen, kan tilkoble sig landstrømsanlæg og modtage grøn strøm fra f.eks. danske vindmøller i stedet for at lade dieselmotorerne køre.
Fire af de største krydstogtrederier i verden er blandt 19 rederier, der har skrevet under på hensigtserklæringen om brug af landstrøm i Østersøen hurtigst muligt og senest i 2024.
Landstrøm begrænser luftforureningen, og det er godt – både for borgerne i de byer hvor havnene ligger, og for de der arbejder på havnene.
kilde: maritimedanmark.dk
Balancen mellem turisme og miljø
Med udsigten til en fremtid, hvor krydstogtskibe i stigende grad kun vil anløbe havne, der kan tilbyde landstrøm, kan Fredericia risikere at miste en del af sin krydstogtturisme. Og dilemmaet for Fredericia bliver så: på den ene side er der glæden ved turisterne og den økonomiske gevinst, de bringer, og på den anden side er der de stigende krav om at reducere byens klimaaftryk.
Byens fremtid som krydstogtdestination hænger i en balance mellem økonomi, miljø og politik. Mens krydstogtturisterne fortsætter med at strømme til Fredericia og nyde byens charme og historie, bliver det afgørende, om byen kan følge med de teknologiske og miljømæssige krav, som fremtiden bringer.
I Fredericia kommune har man det sidste år taget et kvantespring, når man ser på andelen af elbiler blandt de nyregistrerede erhvervsejede personbiler. I 2024 er det således hver anden nye personbil, som kører på el. Et tal som ligger langt over landsgennemsnittet.
Ifølge Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz (Ø), er det blandt andet på grund af flere ladestandere, at erhvervslivet i Fredericia skifter til elbiler. Foto: Christoffer Fodgaard Hansen
Af Christoffer Fodgaard Hansen
Erhvervslivet i Fredericia køber elbiler som aldrig før. Det ses på tallene for salget af elbiler i de første otte måneder af 2024, hvor 50 procent af de nyregistrerede personbiler i erhvervslivet var eldrevne. I samme periode i 2023 var det kun 20 procent.
Fredericia er kommet med på den grønne bølge
Tallene peger på, at Fredericia er gået fra at halte efter, som Fredericia Dagblad skrev en artikel om i oktober 2023, til at gå forrest i omstillingen til eldrevne personbiler. Det er ikke nogen overraskende udvikling for Cecilie Roed Schultz. Hun er byrådsmedlem for Enhedslisten og er med i Økonomi og Erhvervsudvalget samt Klima-, Energi- og Miljøudvalget. Cecilie Schultz peger specifikt på kommunens plan om at sætte flere ladestandere op, som skal give lademulighed for 184 biler. Den plan blev præsenteret i starten af marts i en pressemeddelelse fra kommunen. Hun mener, at det kan have været afgørende for udviklingen.
Derudover køber kommunen selv primært elbiler, når bilparken skal fornyes:
”Vi har selv en strategi om at købe elbiler. Det er ikke så firkantet, at alle kommunens nye biler skal være elbiler, men vi gør det, hvor det er muligt og giver økonomisk mening. Men personligt har jeg ikke set, at der er blevet handlet andet end elbiler, når det handler om personbiler,” siger byrådsmedlemmet.
Fredericia Kommunes kommunikationsafdeling skriver i en mail til Fredericia Tæt På, at de endnu ikke har tal for udviklingen i 2023 og 2024, men de oplyser, at kommunen pr. dags dato ejer 40 elbiler.
Andelen af nyregistrerede personbiler i erhvervslivet, som er eldrevne
2023
2024
Procentvis stigning
I Fredericia
20%
50%
250%
I Danmark
21%
28%
33%
Kilde: Danmarks Statistik
“Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er kommunens skyld”
Udviklingen i andelen af nye elbiler i erhvervslivet går altså i den grønne retning i Fredericia Kommune. Her ligger de 22 procentpoint over landsgennemsnittet. Udover den forbedrede ladeinfrastruktur ser Cecilie Roed Schultz (Ø) også geografiske grunde til, at det går så godt i lige netop Fredericia:
“Vi ligger godt placeret i landet. Næsten uanset hvor du skal hen, kan du køre derhen og tilbage igen på en opladning.”
Og så letter hun på hatten for de erhvervsdrivende:
“Udviklingen er ikke nødvendigvis kommunens skyld. Jeg tror, at det betyder noget, at mange af vores virksomheder er energivirksomheder, så det er nogen, som har fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.”
“Det er en kørende reklamesøjle”
Netop den pointe er en, som Claus Aaby godt kan genkende. Han er salgschef og ansvarlig for erhvervsbiler ved Volkswagen Fredericia. Han genkender den stigende interesse i elbiler fra erhvervslivet, og han anslår, at det også er omtrent halvdelen af de personbiler, som forretningen sælger, der er eldrevne. Når han er i dialog med sine kunder om at skifte til el, er det tit de samme bevæggrunde, som går igen:
”De er klar over, at det er fremtiden. Det handler om den grønne omstilling, og så er det en del af virksomhedernes image og profilering. Det er en kørende reklamesøjle, og de viser deres kunder, at de er på den grønne side.”
Tallene der fremgår i denne artikel er fra Danmarks Statistik.
Plejehjemmet Stævnhøj i Fredericia Kommune har fået bevilget midler til en digital løsning, der skal hjælpe beboere og plejehjemmets ansatte med et svært og komplekst sygdomsforløb. Afdelingsleder Louise Jeppesen er positivt afstemt, og det er med god grund, fortæller en forsker i demens.
Foto: Kasper Ganzhorn Petersen
Af Kasper Ganzhorn Petersen
Billeder og videoer kan danne grobund for relations dannelse mellem demensborgere og de ansatte på plejehjemmene. For borgere med demens kan det i nogle tilfælde være umuligt, at tænke tilbage på livets mange minder og oplevelser, men det skal plejehjemmet Stævnhøjs nye tiltag gerne hjælpe med at vække til livs igen, fortæller afdelingsleder Louise Jeppesen.
Derfor har Stævnhøj fået bevilget midler til en mobil lysprojektor, ved navn Qwiek Up, der kan vise billeder, videoer og afspille lyd og musik. Ét simpelt billede kan nemlig kaste en beboer tilbage til tiden som barn på forældrenes gård, fortæller Louise Jeppesen.
”Et godt eksempel kan være, at vi havde et arrangement med nogle kæpheste vi havde lejet. Så har vi en beboer der siger, at de opdrættede heste på den gård, hvor han voksede op. Det anede vi overhovedet ikke, men der er jo noget i ham, som bliver vækket da han ser den hest, og det er jo noget af det samme vi gerne vil ramme her”.
Tillid og tryghed
Et indblik i beboernes livshistorie kan være en åbning til at danne en mere tryg tillidsfuld relation. Og det er en forudsætning for, at de ansatte på Stævnhøj kan lykkes med deres arbejde, fortæller Louise Jeppesen.
“Det er alfa og omega, at der er en relation mellem plejer og beboer. For at vi kan lykkes med tingene, så skal der simpelthen være en relation i mellem. Kan vi gøre vores beboere trygge, og kan de have tillid til os fordi de ved vi kender dem, så kan vi også nemmere nå i mål med de ting vi gerne vil”.
Og noget af det som Stævnhøj gerne vil i mål med, er at reducere udadreagerende adfærd blandt plejehjemmets demensramte beboere og dermed også reducere behovet for magtanvendelse. For det er en nødvendighed, fortæller Louise Jeppesen. Men det gør det ikke mindre ubehageligt.
”Du kan ikke rykke på noget hvis du ikke har deres tillid. Tit når vi ser, at de er udadreagerende, så er det fordi de ikke kan sige fra på andre måder, så det er lidt deres sidste udvej. Og det er jo ikke os som personale de slår ud på, men mere rettet mod selve situationen som de befinder sig i. Men kan vi skabe tryghed for dem, så tror jeg på at vi kan mindske den udadreagerende adfærd”, fortæller hun.
Louise Jeppesen ved siden af Qwiek Up-projektoren
Foto: Kasper Ganzhorn Petersen
Faktaboks:
Demens er en samlet betegnelse for sygdomme, der påvirker hjernen og medfører hukommelsestab, vanskeligheder med at tænke, kommunikere og ændret adfærd. Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens. Ifølge National Videnscenter for Demens lever 96.000 mennesker i Danmark med en demenssygdom. De typiske symptomer indebærer kort- og langtidshukommelsestab, forvirringer over dagligdags opgaver samt humørsvingninger. Sygdommen opstår når ens hjerneceller er enten blevet beskadiget eller bliver nedbrudt. Demens kan skyldes genetiske forhold og kommer primært pga. stigende alder.
Tal fra National Videnscenter for Demens (Rigshospitalet)
”De pårørendes sygdom”
Projektet er i høj grad også sat i luften for at hjælpe de pårørende. At ens far pludselig ikke kan huske hans egen søn eller datter kan være hjerteskærende, og derfor ser plejehjemmet at de pårørende i nogen grad kan distancere sig selv fra deres demensramte familiemedlemmer. Stævnhøj skriver således i ansøgningsskemaet, som de indsendte til Social- og Boligstyrelsen:
”Mange pårørende oplever det vanskeligt at besøge deres kære med demens, fordi de ikke ved, hvad de skal tale om, eller hvad de kan lave sammen. Dette fordi beboeren ikke altid kan erindre, hvem den pårørende er og/eller fordi, beboeren ikke er tilstede rent kognitivt. Det skaber frustration og modløshed for den pårørende, hvilket ofte resulterer i, at de pårørende reducerer frekvensen af deres besøg hos vores beboere”.
Men det skal projektet forsøge at ændre på. Og her spiller de pårørende en afgørende rolle, da det er dem der skal sørge for billede og videomateriale. Og hvis de pårørende er villige til det, tror Louise Jeppesen, at kvaliteten i den sociale samvær vil tage et nøk op ad. For det kan være svært at have en samtale med en, der i perioder ikke aner hvad der foregår. Men gennem billeder og videoer kan der skabes samtaleemner som ellers kan være svære at komme på, når man har med en demensramte borger at gøre. Og den vej igennem øges kvaliteten af det sociale samvær, der finder sted mellem beboer og pårørende. ”Det er det vi skal skabe rammerne for” fortæller Louise Jeppesen.
Billeder og lyd kan forbedre livskvalitet for demente
Ifølge forsker Anders Møller Jensen, der er ph.d. og forsker i omsorg for mennesker med demens på VIA University College, er der god grund til at tænke i disse baner for landets mange plejehjem.
”Det stimulerer mennesker til at huske deres tidligere historie. Gennem den stimulans kan de få mening ind i en hverdag, der kan være svær at få mening ind i, hvis man er kommet så langt i sit demensforløb. Der kan tiltag som dette, være med til at give en forbedret livskvalitet”.
Metoden som bl.a. benyttes i Stævnhøjs projekt kaldes reminiscensterapi. Her forsøger man gennem stimulering af sanser at fremkalde minder og erindringer med formålet om at styrke identiteten og livskvaliteten hos borgere med demens. Om det bringes på en projekter eller en tablet er sådan set underordnet, mener Anders Møller Jensen, men han peger dog på, at der væsentlige fordele og ulemper ved dem begge.
”En iPad er nem at sidde med privat, de kan fås relativt store og man kan sidde uforstyrret. Så snart vi kommer over i noget TV eller projektor så foregår det tit i fællesrum. Og fællesrum kan være godt for mange ting, der kan være flere mennesker om det, der så stimuleres, men der kan også være meget støj. Hvis der er meget larm og meget støj, så kan det være svært for en borger med demens, at forstå hvad det egentligt er det hele går ud på. Og så er der også det væsentlige, at hvor længere man kommer hen i ens demensforløb jo mere personlige skal billederne også være. I starten kan det sagtens have en positiv virkning med et billede man kender perifert, men hvor længere man kommer hen i forløbet så skal det være et billede fra f.eks. borgernes egen personlige barndomsgade eller barndomshjem”.
Fredericias biograf Panorama kæmper for overlevelse på grund af stort underskud. Kommunen har droppet forslaget om økonomisk støtte til en renovering med luksussæder, som biografen håbede ville tiltrække flere gæster.
Af Silja Ljungstrøm og Christoffer Fodgaard Hansen
